Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der har virkning fra og med skatteåret 1982, indeholder følgende elementer:

1) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst bevaringsdeklaration, fritages for den kommunale og amtskommunale grundskyld, der hviler på disse ejendommes bebyggede grunde, gårdspladser og haver.

2) Grundskylden lempes for parcel- og rækkehusejendomme m. v., der tilhører almennyttige boligselskaber og andelsboligforeninger, således at disse for skatteårene 1982, 1983 og 1984 svarer kommunal og amtskommunal grundskyld med henholdsvis 55, 70 og 85 pct. af den promille, hvormed grundskyld pålignes de øvrige ejendomme i kommunen.

3) Der fastsættes et afgiftsfrit bundfradrag på 50.000 kr. i den forskelsværdi, hvoraf dækningsafgift for forretningsejendomme beregnes.

4) Stigningen i grundskyldbeløbet maksimeres i skatteårene 1982-85 for beboelsesejendomme, hvis grundareal ikke overstiger 800 m2.

Om baggrunden for de 3 førstnævnte elementer hedder det i den skriftlige fremsættelse:

»Motiveringen for forslaget er samfundets interesse i at bevare de fredede bygninger, der ofte repræsenterer store historiske og kulturelle værdier, i hvilken forbindelse det skal bemærkes, at vedligeholdelsen og istandsættelsen af disse bygninger påhviler ejerne og kan være særdeles økonomisk belastende for disse, ikke mindst fordi reparationsarbejdet normalt kræver ret kostbare materialer samt tillige ofte en speciel håndværksmæssig kunnen. Man har derfor fundet det naturligt, at der ud over de støtteforanstaltninger, der også fra anden side er etableret til gavn for disse ejendomme, også ydes dem den økonomiske støtte, der ligger i en fritagelse for grundskyld. Fritagelsen skønnes at medføre et samlet provenutab for kommuner og amtskommuner på omkring 2 mill. kr.

Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om lempelse af grundskylden for parcel- og rækkehuse m. v., der tilhører almennyttige boligselskaber eller andelsboligforeninger. Forholdet er det, at disse ejendomme vurderes efter samme regler som andre parcelhuse, hvilket medfører, at de pr. m2 etageareal (boligareal) ansættes langt højere end ansættelsen for etagebyggeri. Den ulighed i grundbeskatningen og dermed i boligudgiften, der herved opstår mellem beboerne i de to ejendomskategorier, foreslås udjævnet ved en nedsættelse af grundskyldpromillen. Lempelsen foreslås aftrappet over en 3-årig periode, hvorefter den normale grundskyldpromille på ny vil finde anvendelse på disse ejendomme.

For skatteåret 1982 skønnes provenutabet at ville andrage omkring 38 mill. kr.

Endelig foreslås det som en støtteforanstaltning til navnlig de mindre erhvervsvirksomheder at fastsætte et afgiftsfrit bundfradrag på 50.000 kr. i den forskelsværdi, hvoraf dækningsafgift i henhold til ejendomsskattelovens § 23 A beregnes.

For skatteåret 1981 skønnes en sådan ordning at ville have medført et provenutab på næppe over 12-13 mill kr.«

Det bemærkes, at det under 4) nævnte element ikke var indeholdt i det fremsatte lovforslag.

Det kan nævnes, at ministeren for skatter og afgifter ved 1. behandling talte på indenrigsministerens vegne.

Om de af nogle mindretal i den af udvalget afgivne betænkning formulerede mindretalsudtalelser og ændringsforslag henvises til betænkningen. For så vidt angår et af et mindretal (V) stillet ændringsforslag kan dog henvises til årbogens omtale af forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. (Ret for primærkommuner til at benytte forskellige satser for grundskyldpromillen, alt efter grundarealernes anvendelse) (se A. II. nr. 30).

Efter at de stillede ændringsforslag var blevet forkastet, gik lovforslaget til fornyet behandling i kommunaludvalget.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stillede indenrigsministeren et ændringsforslag svarende til det oven for under 4) beskrevne. Om baggrunden for ændringsforslaget, der blev tiltrådt af et flertal (S, FP, SF, RV og KrF) hedder det i de ledsagende bemærkninger bl. a.:

»Overgangen til konsekvent anvendelse af byggeretsprincippet ved vurdering af fast ejendom vil ifølge oplysning fra ministeriet for skatter og afgifter visse steder kunne bevirke ret voldsomme procentvise stigninger i grundværdierne og dermed af grundskylden af de små grundarealer, idet det dog ikke er muligt at give nogen nærmere redegørelse for problemets omfang, da en samlet oversigt over vurderingsresultatet på dette område endnu ikke foreligger. For imidlertid at undgå, at de pågældende ejere udsættes for pludselige og meget betydelige stigninger i grundskatterne, foreslås det i en overgangsperiode at maksimere stigningen i grundskyldbeløbet fra år til år.«

Efter at dette ændringsforslag var blevet vedtaget og et af Waldorff (VS) og Tyroll (VS) uden for tillægsbetænkningen stillet ændringsforslag forkastet, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 119 stemmer mod 21 (FP og DR).