L 152 Forslag til museumslov.

Af: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Kulturudvalget (KUU).

Med loven indføres bl.a.:

- Skærpede kvalitetskrav til de statsanerkendte museer,

- betoning af hensynet til tilgængelighed, især børns og handicappede personers adgang,

- beskrivelse af de forskellige museumskategorier,

- større hensyn til kulturarven i den fysiske planlægning og i tilrettelæggelsen af anlægsarbejder,

- omlægning af finansieringsprincipperne for den arkæologiske undersøgelsesvirksomhed og

- hjemmel til at oprette en museumsstyrelse.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det overordnede formål med forslaget var at give museerne bedre vilkår for at videreudvikle rollen som moderne videns- og oplevelsescentre, der kunne bidrage til samfundets uddannelsesmæssige og kulturelle udvikling.

Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL, KRF, Mogens Andreasen (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) mod 1 (Kim Behnke (UP)).
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Ester Larsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Ole Sohn (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Poul Nødgaard (DF), Peter Duetoft (CD), Søren Søndergaard (EL) og Tove Videbæk (KrF)