Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Loven giver kommunalbestyrelserne hjemmel til at ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med en endeligt vedtaget eller godkendt kommuneplan eller med godkendte midlertidige rammer for indholdet af lokalplaner.

En ekspropriationsbeslutning kan påklages til miljøministeren.

Erstatning fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje.

Lovforslaget var en uændret fremsættelse af det lovforslag, som blev vedtaget af folketinget ved tredjebehandlingen den 25. maj 1977. (Folketingsårbog 1976-77, side 266). Forslaget blev imidlertid ikke indstillet til stadfæstelse, da 73 medlemmer af folketinget under henvisning til grundlovens § 73, stk. 2, krævede, at lovforslaget først indstilledes til stadfæstelse, efter at nyvalg havde fundet sted og forslaget på ny var vedtaget af det derpå sammentrædende folketing.

I udvalgets betænkning var af FP's medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag til titlen og af KrF's medlem af udvalget ændringsforslag om begrænsning af ekspropriationshjemlen til kun at angå ubebyggede arealer. Ingen af disse ændringsforslag blev vedtaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 84 stemmer mod 54 (V, KF, FP, CD og KrF). Ingen undlod at stemme.