Ved den foran omtalte lov om ændringer i lov om ferie med løn er der gennemført en forhøjelse af feriegodtgørelsen med 3/4 pct., hvor der ydes ferie med feriegodtgørelse, og om kontant udbetaling af et tillæg på 3/4 pct. af den i det foregående ferieår indtjente løn, hvor der ydes ferie med løn.

På baggrund heraf gennemføres ved nærværende lov en forhøjelse af ferielønnen for så vidt angår medhjælpere, der omfattes af medhjælperloven, og som i henhold til denne oppebærer løn under ferie.

Ved en ny affattelse af § 11 i lov nr. 156 af 31. maj 1961, medhjælperloven, bestemmes det bl. a., at medhjælperen har krav på et tillæg til ferielønnen på 1 pct. af lønnen for den periode, på grundlag af hvilken der erhverves ret til ferie efter lovens hidtidige bestemmelser. Ved beregningen af tillægget bortses der fra værdien af kost og logi samt sådanne lønningsandele, der ydes på grundlag af virksomhedens overskud, som overarbejdsbetaling eller på andet variabelt grundlag. Tillægget udbetales, når ferien holdes.

Det kan ved arbejdsaftalens indgåelse aftales, at tillægget til ferielønnen indregnes i den for arbejdsforholdet aftalte løn og udbetales sammen med denne.

Ved en tilføjelse til medhjælperlovens § 16 fastslås, at medhjælperen har krav på det samme tillæg i den situation, hvor han på grund af sygdom eller tilskadekomst i7c7ce inden arbefdsforholdets ophør har kunnet holde den ham tilkommende ferie, og hvor der tilkommer ham løn og kostpenge for hver mistet feriedag.

Tillægget til ferielønnen udbetales på grundlag af løn for tiden efter 1. november 1964.

Lovforslaget fik under behandlingen i folketinget en ny affattelse.

Herved blev af hensigtsmæssighedsgrunde hele medhjælperlovens § 11 omredigeret. Samtidig foretoges visse ændringer i de oprindeligt foreslåede bestemmelser om tillægget. Det blev således af praktiske — beregningsmæssige — grunde fastsat til 1 pct. imod efter det oprindelige forslag 3/4 pct., men til gengæld alene af lønnen eksklusive værdien af kost og logi samt sådanne lønningsandele, der ikke kan beregnes nøjagtigt ved aftalens indgåelse, idet de er afhængige af variable forhold såsom virksomhedens overskud, overarbejde m. v.

Bestemmelsen om, at tillægget kan indregnes i lønnen og udbetales sammen med denne, hvilken bestemmelse også indsattes under behandlingen, forudsætter en udtrykkelig aftale derom ved arbejdsaftalens indgåelse. Efter de almindelige bevisbyrderegler vil bevisbyrden for, at en sådan aftale er indgået, påhvile arbejdsgiveren.

Lovforslaget blev under behandlingen i folketinget genstand for en del kritik, idet det hævdedes, at dets bestemmelser ville være overordentligt vanskelige at administrere.

De fremførte synspunkter blev for en dels vedkommende imødekommet gennem de af ministeren stillede ændringsforslag, der vedtoges ved 2. behandling. Ved ændringerne vistes ligeledes forståelse for nogle af landboforeningerne og husmandsforeningerne fremførte tanker, der kom til udtryk i henvendelser, der er optrykt som bilag til udvalgets betænkning.

Venstres ordfører (Jacob Sørensen) kunne dog ikke — selv med de gennemførte ændringer — tiltræde lovforslaget, som han i øvrigt fandt overflødigt.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 111 stemmer mod 25 (V); 1 medlem (Rosing (Grønl.)) tilkendegav, at han hverken stemte for eller imod.