L 165 Forslag til lov om internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.

Af: Videnskabsminister Helge Sander (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven fastsætter de overordnede principper for administrationen af internetdomæner, som særligt tildeles Danmark.

Der udpeges en administrator på baggrund af et udbud, og administration af internetdomæner, som er omfattet af loven, skal ske på nonprofitbasis. Administrator skal sikre gennemsigtighed og sikkerhed i sin administration og have en bred repræsentation af deltagere fra det danske internetsamfund, herunder private brugere, professionelle brugere og internetbranchen (leverandører).

Der nedsættes et klagenævn med henblik på en smidig og hurtig klagebehandling af tvister på området.

Loven indeholder enkelte bestemmelser rettet direkte mod registranter, bl.a. en regel om god skik på domænenavnsområdet og et forbud mod at registrere et domænenavn alene med udleje eller videresalg for øje, det såkaldte »warehousing«.

Lovforslaget byggede på Domæneudvalgets betænkning nr. 1450 (september 2004) om administration af domænenavne i Danmark.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Michael Aastrup Jensen (V), Magnus Heunicke (S), Jørn Dohrmann (DF), Per Ørum Jørgensen (KF) og Per Clausen (EL)