L 236 Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

(Justering af reglerne om kvælstofnormer).

Af: Fødevareminister Ritt Bjerregaard ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Med loven skabes hjemmel til fastsættelse af forskellige kvælstofnormer for forskellige regioner i landet. Endvidere skabes hjemmel til regler for tildeling af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling og en øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne norm.

Lovforslaget var en følge af aftalen af 2. maj 2001 mellem regeringen og de øvrige partier bag aftalen om Vandmiljøplan II om yderligere justeringer af instrumenterne i planen, som følge af at den aftalte midtvejsevaluering havde vist, at de iværksatte tiltag ikke ville kunne realisere reduktionsmålsætningen vedrørende udvaskning af kvælstof fra jordbrugsarealer. Aftalen blev vedlagt som bilag til lovforslaget.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (S, V, KF, SF, CD og RV) mod 13 (DF, EL, KRF og Mogens Andreasen (UP)).
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Christian Mejdahl (V), John Vinther (KF), Kristen Touborg (SF), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Keld Albrechtsen (EL)