L 81 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

(Beregning af bidrag for små arbejdsgivere m.v.).

Af: Undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven justerer beregningen og opkrævningen af arbejdsgiverbidrag fra små arbejdsgivere med gennemsnitligt én ansat i det enkelte kvartal. For disse arbejdsgivere beregnes der fra 1. januar 1997 ikke bidrag på grundlag af restancer og forhøjede ATP-bidrag som følge af timelønnede lønmodtageres sygefravær.

Det sikres samtidig, at der fortsat kan ydes tilskud for elever, selv om en virksomhed ændres, når eleven reelt fortsætter i den samme virksomhed.

Formålet med lovforslaget var at lette forholdene for de små arbejdsgivere, herunder iværksættere.

Lovforslaget vedtaget med 112 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Hans Peter Baadsgaard (S), Anders Mølgaard Jensen (V), Frank Dahlgaard (KF), Anne Baastrup (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Jan Køpke Christensen (FP), Bruno Jerup (EL) og Addi Andersen (CD)