L 239 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning.

(Tilvejebringelse af indkvarteringssteder for asylansøgere).

Af: Miljøminister Svend Auken (S)
Samling: 1992-93
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Miljø- og Planlægningsudvalget (MPU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fritager bygge- og anlægsarbejder og ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse for at overholde bestemmelserne om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner, hvis miljøministeren efter indstilling fra indenrigsministeren beslutter det.

Inden miljøministeren beslutter sig, skal amtsråd og kommunalbestyrelse komme med en udtalelse. Inden denne udtalelse skal de oplyse befolkningen i området om projektet.

Af lovforslagets bemærkninger fremgik det, at hensigten var med kort varsel at kunne tilvejebringe indkvarteringssteder for asylansøgere.

Et lovforslag, der var næsten magen til, var fremsat af den tidligere regering, men var trukket tilbage af den nuværende regering inden første behandling, jf. lovforslag nr. L 171 ovenfor.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (S, KF, V, SF, CD, RV og KRF) mod 7 (FP).
Partiernes ordførere
Lise Hækkerup (S), Filt Jensen (V), Jens Jørgensen (KF), Steen Gade (SF), Aage Brusgaard (FP), Vibeke Grønbæk (RV), Svend Aage Jensen (CD) og Knud Glønborg (KrF)