L 65 Forslag til lov om ændring af realkreditlov.

(Adgang til at optage ansvarlig indskudskapital, ophævelse af tolagsbelåningen, konkurs- og tavshedspligtsbestemmelser m.v.).

Af: Boligminister Svend Erik Hovmand (V)
Samling: 1991-92
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven fastsætter regler om realkreditinstitutternes muligheder for optagelse af den form for ansvarlig indskudskapital, som er omtalt i art. 3.2 om værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud i EF's direktiv om kreditinstitutters egenkapital (89/299/EØF).

Dernæst indebærer loven, at den gældende såkaldte tolagsbelåning af industri- og håndværksejendomme m.v. ophæves.

Endvidere tydeliggør loven reglerne om et realkreditinstituts konkurs.

Endelig indebærer loven, at reglerne om tavshedspligt i realkreditloven gøres parallelle til dem, der gælder i bank- og sparekasseloven.

Særlig lovforslagets regler om tavshedspligt var genstand for megen diskussion. Vedtagelsen af forslaget betyder bl.a., at Folketingets Boligudvalg ikke længere kan få oplysninger om det enkelte realkreditinstituts forhold. Forslaget var en gennemførelse (implementering) af 2. samordningsdirektivs tavshedspligtsbestemmelser (77/780/EØF, 89/646/EØF).

Lovforslaget vedtaget med 128 stemmer (S, KF, V, CD, RV og KRF) mod 21 (SF og FP).
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Christian Mejdahl (V), Pernille Sams (KF), Holger K. Nielsen (SF), Kirsten Jacobsen (FP), Jørgen Estrup (RV) og Henning Lysholm (KrF)