L 95 Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme.

Af: Landbrugsminister Niels Anker Kofoed (V)
Samling: 1985-86
Status: Stadfæstet
Lov nr. 583 af 19-12-1985
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven sænker grænsen for tilladelig nedlægning fra 500.000 kr. til 300.000 kr., baseret på ejendomsværdien ekskl. stuehus ved den alm. vurdering pr. 1. april 1982, og nedsætter afstanden for drift af ejendom nr. 2 fra 15 til 1 km.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelsen af nogle af et flertal (S, SF og RV) stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 80 stemmer (S, SF, RV og VS) mod 3 (FP); 69 (KF, V, CD og KrF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Bernt Johan Collet (KF), Steen Gade (SF), Hans Larsen-Ledet (RV), Birgith Mogensen (CD), Helge Dohrmann (FP) og Elisabeth Bruun Olesen (VS)