L 116 Lov om ændring af lov om sanering

Af: Boligminister Niels Bollmann (CD)
Samling: 1982-83
Status: Stadfæstet
Lov nr. 137 af 13-04-1983
Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Ifølge lovændringen ophæves bestemmelserne om oversigts- og tidsfølgeplaner. Bestemmelserne om dannelse af andelsboligforeninger ændres ligeledes, således at de bliver bedre i overensstemmelse med reglerne i byfornyelsesloven. Genhusningsreglerne ændres ligeledes, og endelig indføres en bestemmelse om særlig godtgørelse til erhvervslejere.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og boligforbedring (se nærmest foranstående sag) og forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregistrering. (Udvidet adgang til registreringen) (se nærmest følgende sag).

I betænkningen og tillægsbetænkningen blev der stillet en lang række ændringsforslag af boligministeren og af forskellige mindretal. Ved disse ændringsforslag indførtes bl. a. indeksfinansiering af saneringsplaner.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 110 stemmer; 14 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Agnete Laustsen (KF), Ole Kalnæs (SF), Uffe Thorndahl (FP), Tage Dræbye (RV) og Anne Grete Holmsgaard (VS)