Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af et forslag fremsat i folketingsåret 1979-80 (se Folketingsårbog 1979- 80, side 120), hvortil der henvises.

Da forslaget imidlertid undergik særdeles mange forandringer under behandlingen i folketinget, skal der nærmere redegøres for disse.

En afgørende ændring i forhold til det oprindelige lovforslag er, at der nu kan finde indeksfinanisiering sted. Endvidere er bestemmelserne om offentliggørelse og offentlighedens medvirken til beslutninger vedrørende byfornyelse og boligforbedringer blevet skærpet. En kommunes mulighed for at sikre et tilstrækkeligt udbud af erhvervslokaler til virksomheder, der må flytte, forbedres ligeledes i forhold til det oprindelige lovforslag, samtidig med at der nu kan ydes økonomisk støtte til sådanne virksomheder. Også bestemmelserne om at lejere kan overtage en byfornyet ejendom på andelsbasis udbygges samtidig med, at der åbnes mulighed for, at en kommune kan indgå som andelshaver. I modsætning til tidligere vil der nu kunne oprettes såvel private som almennyttige andelsboligforeninger. Genhusningsbestemmelserne skærpes endvidere til fordel for lejerne, samtidig med at ejerboligernes stilling forbedres. Kvalitetskravene er blevet blødgjort, og de bevarende moderniseringer øges i samme omfang, bygningsnedrivninger indskrænkes. Endelig kan det nævnes, at det omstridte forslag om tilbagestykning af ejerlejligheder, der var årsag til, at forslaget ikke blev indstillet til stadfæstelse i 1980, nu er fjernet.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om lands- og regionplanlægning og lov om kommuneplanlægning. (Byfornyelse) (se A. I. nr. 84).

Som omtalt ovenfor blev lovforslaget stærkt ændret gennem vedtagelsen af en lang række af boligministeren i betænkningen og tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag (i alt 83), samtidig med at et ændringsforslag om øget beboerindflydelse stillet af et mindretal (SF) i tillægsbetænkningen blev vedtaget. En lang række øvrige ændringsforslag stillet af forskellige mindretal i tillægsbetænkningen og uden for tillægsbetænkningen til 3. behandling blev alle forkastet.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 143 stemmer mod 12 (FP); 5 (VS) stemte hverken for eller imod.