Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Efter loven udskrives amtskommunal grundskyld for skatteårene 1982-85 med henholdsvis 13, 12, 11 og 10 promille af den afgiftspligtige grundværdi. Loven indebærer endvidere, at kommunerne til statskassen skal indbetale 4,3 promille af den amtskommunale grundskyld, der for de pågældende skatteår opkræves af de afgiftspligtige grundværdier af de ejendomme, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.

Om baggrunden for det fremsatte lovforslag hedder det i den skriftlige fremsættelse:

»Forslaget går ud på, at den amtskommunale grundskyld for skatteårene 1982-1985, for hvilke ansættelserne af kontantgrundværdierne ved 17. alm. vurdering får skattemæssig virkning, opkræves med henholdsvis 13, 12, 11 og 10 promille, hvorefter det samlede amtskommunale grundskyldprovenu - når de foretagne skøn af kontantgrundværdierne lægges til grund - vil andrage 2,3 mia kr. i skatteåret 1982, svarende til provenuet i skatteåret 1981.

Uden denne fiksering ville den amtskommunale grundskyld for de nævnte skatteår ifølge § 2 i lov om udskrivning af skat til amtskommunen blive opkrævet med 20 promille med et anslået samlet provenu i skatteåret 1982 på 3,6 mia kr.

Ved beskatning med de foreslåede promiller vil der blive tale om en stort set uændret amtskommunal grundbeskatning i perioden 1982-1985, såfremt stigningen i ejendomspriserne giver grundlag for en opskrivning af kontantgrundværdierne med 9 pct. pr. år. Der vil dog for landbrugsejendomme og hermed beslægtede ejendomme ske en direkte nedgang i beskatningen fra 1981 til 1982 med ca. 160 mill. kr.

Ved fastsættelsen af den nævnte promille er der for skatteårene 1982-1985 tilstræbt stort set uændret amtskommunal grundskyldprovenu i forhold til skatteåret 1981, og det er regeringens hensigt at rette henstilling til kommunerne om at følge samme linie for så vidt angår den kommunale grundskyld.

Endvidere foreslås det, at den fra og med skatteåret 1979 indførte ordning, hvorefter amtskommunerne til staten skal overføre en del af provenuet af den amtskommunale grundskyld af landbrugsjord, gartnerier, planteskoler og frugtplantager, opretholdes også for skatteårene 1982-1985, dog således at den promille, der skal indbetales, forhøjes fra 3,5 til 4,3, hvilket er nødvendigt for i skatteåret 1982 at opnå nogenlunde samme provenu som i 1981. Provenuet, der i 1981 andrager ca. 130 mill. kr., anvendes til fremme af erhvervsøkonomiske foranstaltninger inden for de nævnte erhverv og kan for de efterfølgende år under forudsætning af en skønnet stagnation i disse erhvervs kontantgrundværdier ikke forventes at undergå større ændringer.

Som nævnt er beregningerne sket på grundlag af den skønnede udvikling i kontantgrundværdierne ved den 17. alm. vurdering. Såfremt det imidlertid senere skulle vise sig, at der sker væsentlige ændringer af de nu skønnede værdier, er regeringen sindet at tage spørgsmålet om størrelsen af den amtskommunale grundskyldpromille op til fornyet overvejelse.«

Det kan nævnes, at ministeren for skatter og afgifter ved 1. behandling talte på indenrigsministerens vegne.

Efter at nogle af 2 mindretal - henholdsvis DR på den ene side og V og KF på den anden side - stillede ændringsforslag i den af udvalget afgivne betænkning var blevet forkastet ved 2. behandling, gik lovforslaget til fornyet behandling i kommunaludvalget.

Efter at 2 af et mindretal (DR) stillede ændringsforslag i den af udvalget afgivne tillægsbetænkning var blevet forkastet, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 128 stemmer mod 16 (SF, VS og DR).