L 76 Lov om ændring af lov om filmcensur.

Af:
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 169 af 14-05-1980
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven indebærer følgende ændringer i lov nr. 135 af 29. marts 1969 om filmcensur:

1. Lovens bestemmelser udvides til også at omfatte videoprogrammer.

2. Der indføres en ny afgørelse, filmcensuren kan træffe, nemlig at en film tillades for alle, men frarådes for børn under 7 år.

3. Endelig gives der hjemmel for en præcisering af reglerne om, hvordan annoncering af filmcensurens afgørelser skal ske.

En bestemmelse om at ophæve afgifterne for censurering udgik ved ændringsforslag i kulturudvalgets betænkning. Der henvises i øvrigt til udvalgsbetænkningen vedr. ordningen om kun at censurere én kopi mod afgivelse af en tro og love-erklæring.

Ved 3. behandling blev der givet mundtlig indstilling ved formanden, idet den fornyede udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling ikke havde givet anledning til tillægsbetænkning. Lovforslaget vedtoges med 120 stemmer imod 27 (FP, KrF, DR); 11 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Helge Bundgaard Nielsen (V), Kristen Poulsgaard (FP), Flemming Jensen (KF), Ingerlise Koefoed (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Melchior (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Jens Kristian Steffensen (KrF)