Efter 1. behandling henvist til boligudvalget.
Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.
Ved loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, ophæves adgangen til at opdele beboelsesejendomme i ejerlejligheder, når ejendommen er påbegyndt opført før 1. juli 1966.
Opdeling efter de tidligere gældende regler vil dog kunne ske, når en landinspektør over for tinglysningsdommeren attesterer, at ejeren inden 5. november 1979 havde anmodet en landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation. Det er yderligere en betingelse, at ejeren inden 5. november 1979 fysisk på ejendommen har iværksat arbejder, der eventuelt er fornødne til opfyldelse af de hidtil gældende kvalitetskrav.
Hvis ejendommen har 6 eller flere beboelseslejligheder og altså er omfattet af reglerne om tilbudspligt, er det yderligere en betingelse, at den 4 måneders acceptfrist var udløbet inden 5. november 1979, eller at 2/3 af lejerne inden dette tidspunkt havde tilkendegivet, at de ikke ønskede at overtage ejendommen på andelsbasis.
Såfremt en ejer har fremsat et tilbud og acceptfrist først udløber den 5. november 1979 eller senere, falder tilbuddet bort, hvis det ikke forinden er accepteret af lejerne.
Loven fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af de af boligministeren i betænkningen samt tillægsbetænkningen stillede ændringsforslag.
Det fremgår af boligministerens fremsættelsestale, at baggrunden for lovforslaget er, at udbuddet af udlejningslejligheder er blevet mindre, hvilket har skabt problemer for de borgere, der på grund af deres indkomstforhold eller andet har behov for at kunne bo til leje på rimelige vilkår. Hidtil udlejede lejligheder i opdelte ejendomme bliver ved ledighed solgt og er således ikke til rådighed for boligsøgende til lejelejligheder.
Det begrænsede udbud af udlejningslejligheder har ført til længere ventelister i det almennyttige byggeri.
Der var i udvalgets betænkning og tillægsbetænkning stillet en række ændringsforslag af forskellige mindretal, som blev forkastet ved henholdsvis lovforslagets 2. og 3. behandling.
Uden for betænkning blev der til 3. behandling stillet et ændringsforslag af Alfred Hansen (DR), som ligeledes blev forkastet.
Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 100 stemmer mod 69 (V, KF, FP og CD); 4 stemte hverken for eller imod (KrF).
Efter at lovforslaget var blevet vedtaget ved 3. behandling, krævede 70 folketingsmedlemmer under henvisning til grundlovens § 73, stk. 2, at lovforslaget først indstilledes til stadfæstelse, når nyvalg til folketinget havde fundet sted, og forslaget påny var vedtaget af det derefter sammentrædende folketing (F. sp. 663).
I skrivelse af 19. november 1979 til folketingets formand meddelte statsministeren, at det var hans opfattelse, at grundlovens § 73, stk. 2, ikke kunne finde anvendelse på det omhandlede lovforslag (F. sp. 689).
Lovforslaget blev herefter stadfæstet.