L 134 Lov om Statens Uddannelsesstøtte.

Af: Undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)
Samling: 1978-79
Status: Stadfæstet
Lov nr. 218 af 23-05-1979
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Mundtlig indstilling til 3. behandling F. sp. 10360.

Ved loven gennemføres en forbedring af støttevilkårene for de uddannelsessøgende, som hidtil har været omfattet af Statens Uddannelsesstøtte. Det sker ved en forøgelse af stipendieandelen, ved en ændring af trangskriterierne for at opnå stipendier og ved en lempelse af lånevilkårene.

1. Stipendieforøgelsen omfatter særligt eleverne i ungdomsuddannelserne og i særdeleshed de udeboende, således at de maksimale årlige stipendiebeløb herefter udgør følgende i henhold til lovens § 9:

Uddannelsessøgende på 18-21 år:

Hjemmeboende 9.000 kr.
Udeboende 14.800 kr.

Uddannelsessøgende på 22 år:

Hjemmeboende 9.000 kr.
Udeboende i ungdomsuddannelser 14.800 kr.
Udeboende i videregående uddannelser 12.000 kr.

Uddannelsessøgende på 23 år og derover:

Hjemmeboende 10.000 kr.
Udeboende i ungdomsuddannelser 14.800 kr.
Udeboende i videregående uddannelser 12.000 kr.

Beløbene reguleres i henhold til lovens § 6, stk. 6, forud for hvert støtteår efter reguleringspristallet.

2. Trangskriterierne for opnåelse af støtte i form af stipendier lempes, dels ved at der ikke længere skal tages hensyn til ægtefælleøkonomien, dels ved at alderen for uafhængighed af forældreøkonomien nedsættes med et år fra 23 til 22 år.

3. Lempelsen af lånevilkårene består i, at tilbagebetalingen fremtidig først skal påbegyndes et år efter studiets afslutning eller afbrydelse, ligesom garantiperioden udstrækkes fra 10 til 15 år.

Loven bygger i øvrigt på en opdeling af uddannelserne i ungdomsuddannelser og videregående uddannelser; i bilaget til loven er således angivet en sådan opdeling på grundlag af Dansk Uddannelsesnomenklatur.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste undervisningsministeren bl. a. følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Med dette forslag indledes en reform af uddannelsesstøtten, og lovforslaget udgør sammen med et planlagt lovforslag i folketingssamlingen 1979-80 første etape af reformen.

Jeg vil ikke her komme ind på Det centrale Uddannelsesråds (CUR) reformforslag, som den planlagte reform bygger på. Herom henvises til lovforslagets bemærkninger.

Det foreliggende lovforslag vil medføre forbedrede støttevilkår for alle, der i dag er omfattet af Statens Uddannelsesstøtte. Det lovforslag, der agtes fremsat i næste folketingsår, vil sigte på at udvide kredsen af støtteberettigede til dels de 16-17-årige, dels elever, der er omfattet af den såkaldte højskoleordning, dvs. elever på folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler.

En udvidelse af Statens Uddannelsesstøtte til også at omfatte de 16-17-årige rejser imidlertid nogle principielle problemer i forhold til ungdomsydelsen. Der er derfor nedsat et udvalg til at overveje dette spørgsmål.

Der vil endvidere blive nedsat et udvalg til at overveje de problemer, som en ophævelse af højskoleordningen rejser for skolerne og eleverne.«

Om de økonomiske konsekvenser af loven hedder det bl. a. i bemærkningerne til lovforslaget:

»Brutto- og nettoudgifterne for staten ved gennemførelse af lovforslaget kan herefter på basis af den forventede udvikling i antallet af uddannelsessøgende på 18 år og derover anslås til følgende (mill. kr. 1978-79-niveau):

[Se oversigt i Folketingsårbogen, 1978-79, side 269]«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 77 stemmer (S, V, RV og EP) mod 49, medens 12 (CD og DR) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Børge Halvgaard (FP), Anders Fogh Rasmussen (V), Gerda Møller (KF), Mimi Jakobsen (CD), Ebba Strange (SF), Gertrud Stjernholm Nielsen (DKP), Lis Starcke (DR), Inger Stilling Pedersen (KrF), Ole Vig Jensen (RV) og Steen Folke (VS)