Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter loven, der trådte i kraft den 1. maj 1978, sættes arbejdsmiljølovens bestemmelse om bedriftssundhedstjeneste i kraft fra samme dato. Endvidere giver loven arbejdsministeren hjemmel til at fastsætte regler om bedriftssundhedstjenestens opbygning, opgaver, funktion og finansiering. Til etablering af bedriftssundhedstjenester, der opfylder de således fastsatte regler yder staten tilskud, lige som kommuner og amtskommuner på vilkår, der fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med indenrigsministeren, kan yde tilskud til sådanne bedriftssundhedstjenester.

Om baggrunden for det fremsatte lovforslag, der alene indeholdt en bestemmelse om, at arbejdsmiljølovens bestemmelse om bedriftssundhedstjeneste skulle træde i kraft den 1. april 1978, udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

»Under den meget grundige behandling her i tinget af arbejdsmiljøloven var der enighed om, at spørgsmålet om, hvorledes den meget vigtige bestemmelse om bedriftssundhedstjeneste (§ 13) skulle anvendes i praksis, ikke var afklaret. Ikraftsættelsen af § 13 blev derfor udskudt til fastsættelse ved særlig lov.

Spørgsmålet om den nærmere udformning af bedriftssundhedstjenesten (BST) havde på daværende tidspunkt været under overvejelse dels i arbejdsmiljøgruppen af 1972, dels i et udvalg nedsat af Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark og Den almindelige danske Lægeforening, der hver fremkom med forslag til forskellig organisering af BST.

For at sikre et økonomisk og administrativt holdbart grundlag inden udformningen af det endelige forslag om BST besluttede den daværende arbejdsminister derfor - efter drøftelser med folketingets arbejdsmarkedsudvalg i forbindelse med lovforslagets behandling - at nedsætte en embedsmandsgruppe med repræsentanter for berørte ministerier og de kommunale organisationer til nærmere at overveje, under hvilke former, i hvilket omfang og i hvilken takt den fremtidige opbygning skulle foregå.

Embedsmandsgruppen afgav i december 1976 en betænkning (nr. 813/77) om bedriftssundhedstjeneste i Danmark.

Arbejdsmiljørådet, hvori arbejdsmarkedets parter er repræsenteret, har tilsluttet sig embedsmandsgruppens indstilling.

Selve lovforslaget er ganske kort, idet det alene går ud på at sætte bemyndigelsesbestemmelsen i § 13 i kraft, således at der kan udarbejdes en bekendtgørelse under medvirken af arbejdsmiljørådet. Hovedindholdet i regeringens forslag fremgår derfor af bemærkningerne, der til gengæld er fyldige. Den foreslåede ordning følger principperne i arbejdsmiljørådets flertalsindstilling.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger skal jeg kort resumere den ordning, der foreslås: Formålet med BST er at styrke virksomhedernes interne sikkerhedsarbejde med at forebygge arbejdsmiljøskader på helbredet og heraf følgende nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet samt fremme de ansattes sikkerhed og sundhed. Opbygningen af BST sker etapevis.«

Med hensyn til arbejdsmiljøloven kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1975-76, side 63 ff.

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om indførelse af bedriftssundhedstjeneste (af Kurt Hansen (VS) m. fl.) (se B. II. nr. 13).

I den af udvalget afgivne betænkning stillede arbejdsministeren 2 ændringsforslag, der bragte lovforslaget i overensstemmelse med det ovenfor beskrevne. Betænkningen indeholder endvidere en række af arbejdsministeren over for udvalget afgivne oplysninger om iværksættelse af helbredsundersøgelser samt nogle udtalelser fra udvalgets flertal og mindretal. Uden for betænkningen blev der af et mindretal (DKP) stillet et ændringsforslag til 2. behandling, ligesom et andet mindretal (KrF) stillede et underændringsforslag til et af arbejdsministeren i betænkningen stillet ændringsforslag til 2. behandling samt et ændringsforslag til 3. behandling.

Efter at de af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og de af mindretallene stillede ændringsforslag forkastet ved 2. og 3. behandling, blev lovforslaget ved 3. behandling vedtaget med 99 stemmer mod 31 (FP og VS), medens 21 medlemmer (KF, DKP, Arne Bjerregaard (KrF) og Hjortlund Christensen (DR) hverken stemte for eller imod).