L 13 Lov om ændring af lov om afgift for ekspedition af udstykningssager.

Af: Landbrugsminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1976-77 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 80 af 09-03-1977
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven går ud på at forhøje udstykningsafgiften til 1.500 kr. pr. parcel. Samtidig skete der en forhøjelse af værdigrænsen til 10.000 kr.

Loven trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og havde virkning for udstykningssager, der indkom til matrikeldirektoratet den 2. marts 1977 eller senere.

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om afgift af elektricitet (se A. I. 2. samling nr. 111) og forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift. (Pantebreve og anmeldelser om opdeling i ejerlejligheder) (se A. I. 2. samling nr. 118).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 92 stemmer for (S, CD, KrF, RV, SF og Steenholdt), medens 75 (FP, V, KF, DR, DKP og VS) stemte imod.
Partiernes ordførere
Mogens Camre (S), Kirsten Jacobsen (FP), Leif Glensgård (FP), Uffe Thorndahl (FP), Anders Andersen (V), Hagen Hagensen (KF), Niels Bollmann (CD), Ebba Strange (SF), Ib Nørlund (DKP), Kaj Hansen (DKP), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Bjerregaard (KrF), Svend Hjortlund Christensen (DR), Preben Wilhjelm (VS) og Mikael Lennart Waldorff (VS)