Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget. Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling. Loven ændrer på forskellige områder den hidtidige lovs opgørelsesmåder for beregningen af særlig indkomstskat, således at beskatningen af almindelige handler gøres mere lempelig, medens loven medfører en skærpelse af beskatningen for de store kapitalgevinster på fast ejendom.

Det faste tillæg til anskaffelsessummen udgør stadig 30 pct. ligesom efter den tidligere lov. Det varierende tillæg udgør nu

8 pct. for hvert af de første 3 år,

9 pct. for hvert af de næste 3 år og

10 pct. for hvert af de følgende år.

Det varierende tillæg til forbedringsudgifter skal udgøre 8 pct. årlig i en 3 års periode begyndende med det år, hvori forbedringen er fuldført, 9 pct. årlig i de efterfølgende 3 år og 10 pet. årlig i senere år.

Efter loven skal fradraget i årets samlede fortjenester på fast ejendom udgøre 60.000 kr., dog i alt højst 100.000 kr. inden for en periode på 3 år. Fradraget skal dog ikke kunne overstige den samlede fortjeneste.

Fradraget skal som hovedregel udgøre 40.000 kr., og i løbet af en periode på 4 år skal skatteyderen højst kunne opnå et fradrag af denne størrelse. Har skatteyderen valgt at opgøre anskaffelsessummen eller en del af denne for en i indkomståret afstået ejendom på grundlag af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering i 1965, forøges fradraget med 60.000 kr. til 100.000 kr. Det ekstra fradrag på 60.000 kr. kan ikke overstige de fortjenester, der i det pågældende indkomstår er opgjort på grundlag af ejendomsværdien ved 13. almindelige vurdering. Det samlede fradrag efter § 7 A, stk. 7, 2. og 3. pkt., kan ikke overstige årets samlede fortjenester på fast ejendom. I løbet af en periode på 4 år kan skatteyderen i alt højst fradrage 40.000 kr. efter 2. pkt. eller 100.000 kr., såfremt både 2. og 3. pkt. finder anvendelse.

Loven medfører også, at den faktiske beskatningsprocent hæves til 75 for fortjeneste på fast ejendom.

Loven indeholder endvidere regler om et særligt fradrag på 30.000 kr. ved ekspropriation.

Loven medfører også en lempeligere beskatning ved jordfordeling og afløste jordrenteejendomme.

Endelig ændres reglerne om fritagelse for beskatning af skadeserstatninger ved, at der gives skadelidte adgang til at vælge, om de ønsker beskatning af erstatningen efter lovens almindelige regler, eller om de ønsker skattefritagelse efter reglerne i § 2 B i forbindelse med genopførelse af ejendommen.

Loven indeholder nogle særlige overgangsbestemmelser, der giver den skattepligtige mulighed for at vælge mellem de gamle og de nye regler i en overgangsperiode.

Lovforslaget blev ændret på væsentlige områder under udvalgsbehandlingen. I betænkningen fra skatte- og afgiftsudvalget udtaler et flertal (socialdemokratiets og venstres medlemmer af udvalget) flg.:

„Flertallet er enige om, at der nu må gennemføres en løsning af en række presserende problemer vedrørende opgørelsen af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom samt vedrørende ekspropriations- og jordfordelingssager og afståelse af ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt. Med henblik herpå anbefaler flertallet lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren for skatter og afgifter stillede ændringsforslag.

Flertallet anser ikke alle problemer vedrørende den særlige indkomstskat for løst med gennemførelsen af lovforslaget. Efter flertallets opfattelse bør spørgsmålet om andre ændringer i lov om særlig indkomstskat imidlertid afvente en nærmere undersøgelse af yderligere foreliggende problemer vedrørende den særlige indkomstskat, som ministeren for skatter og afgifter har givet tilsagn om at sætte i gang i ministeriet.

De særlige problemer vedrørende værdiansættelsen af fast ejendom, der overdrages fra fader til søn, har været drøftet mellem partierne i flertallet.

Der er enighed om, at den af det offentlige ansatte værdi ved overdragelse af fast ejendom fra far til søn ikke skal være med til at presse prisniveauet i vejret.

Med henblik på at forebygge dette er der enighed om at stile mod en større ensartethed i de lokale skattemyndigheders værdiansættelser. I denne sammenhæng understreges, at de af statens lig- ningsdirektorat udarbejdede halvårsoversigter over ejendomssalg ikke omfatter familiesalg.

Yderligere ønsker flertallet at understrege, at der ved værdiansættelsen skal tages hensyn til prioriteringsforholdene, idet en meget lav belåning rent praktisk betyder en lavere handelsværdi.

Ministeren for skatter og afgifter har i et samråd erklæret sig enig i flertallets synspunkter og vil drage omsorg for, at de lokale skattemyndigheder gøres bekendt med disse retningslinier i en cirkulæreskrivelse fra skattedepartementet."

Lovforslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. samt afskrivningsloven. (Procenttillæg, ekspropriation, jordfordeling og afløste jordrentebrug m. v. (af Bernhard Baunsgaard m. fl.) (se A. II. 2. samling, nr. 42), forslag til lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m. v. samt atskrivningsloven. (Procenttillæg, ekspropriation, jordfordeling og afløste jordrentebrug m. v. (optaget-af Anders Andersen) (se A. II. 2. samling, nr. 39) og forslag til lov om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m. v. (af Ove Jensen og Glistrup) (se A. II. 2. samling nr. 40).

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 86 stemmer (S og V) mod 44 stemmer (FP, KF, SF, DKP og VS), medens 21 (RV, KrF, CD og Patursson) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.