Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.

Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

"Folketinget henstiller til skatte- og afgiftsudvalget, at der afgives betænkning over lovforslag nr. 16 (forslag til lov om ophævelse af lov om en særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom) (se A. I. nr. 25) senest den 15. marts 1974."

Forslagssti1lerne motiverede i den skriftlige fremsættelse forslaget til folketingsbeslutning på følgende måde:

"Straks efter folketingsvalget og regeringsdannelsen var der en almindelig forventning til, at et resultat af valget ville være, at den særlige afgift på 2 ½ pct. af salgsprisen ved handel med fast ejendom, som det tidligere folketingsflertal vedtog, faldt bort.

Regeringen Poul Hartling fremsatte da også den 8. januar 1974 et forslag herom i folketinget, som efter 1. behandling har været til udvalgsbehandling i skatte- og afgiftsudvalget. Indtil det politiske forlig mellem venstre og socialdemokratiet, der senere fandt tilslutning hos centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti, syntes der i skatte- og afgiftsudvalget at være flertal for en gennemførelse af lovforslaget, antagelig dog med den ændring, at afgiften skulle falde bort med virkning fra forslagets fremsættelse den 8. januar 1974 eller i hvert fald i forbindelse med forslagets endelige vedtagelse i dette forår.

Efter det politiske forlig er billedet imidlertid ændret, og regeringspartiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke lovforslaget bragt frem til afstemning i folketinget, uden at det har været muligt at få en reel begrundelse herfor.

De tre partier, der fremsætter nærværende forslag til beslutning, anser det for påkrævet, at folketinget så omgående som muligt tager endelig stilling til, om denne afgift skal opretholdes eller ej. Den usikkerhed, der er skabt ved, at man i snart 3 måneder siden folketingsvalget ikke har vidst, om afgiften fortsat skal opkræves, er skadelig for ejendomsomsætningen, og denne usikkerhed smitter af på den almindelige tillid til folketingets handledygtighed.

Derfor må der træffes en afgørelse nu."

Ved forslagets 1. behandling førtes en indgående diskussion om det principielle spørgsmål, om et mindretal inden for et udvalg kan kræve en betænkning afgivet, uanset at et flertal endnu ikke kan give tilslutning hertil. Sagen blev derfor henvist til udvalget for forretningsordenen, der i sin betænkning herover udtalte følgende:

"Det foreliggende forslag til folketingsbeslutning, der er fremsat af medlemmer af det radikale venstre, der konservative folkeparti og Danmarks retsforbund, er fremkommet som følge af forslagsstillernes utilfredshed med, at et flertal i skatte- og afgiftsudvalget endnu ikke har ønsket at afgive betænkning over lovforslag nr. 16: forslag til lov om ophævelse af lov om særlig afgift ved overdragelse af fast ejendom, skønt udvalgsbehandlingen efter forslagsstillernes mening må siges i realiteten at være tilendebragt.

Om et udvalgsflertals ret til at modsætte sig betænkningsafgivelse, selv om et stort mindretal ønsker at afgive betænkning, hersker der ingen tvivl. Der kan således henvises til en skrivelse af 26. maj 1971 fra folketingets præsidium til udvalget angående forslag til lov om ændring af lov om investeringsfradrag i egnsudviklingsområder, gengivet i udvalgets beretning, tillæg B. 1970-71 sp. 3681.

I skrivelsen hedder det bl. a.:

"....... at der i præsidiet er enighed om, at den hidtidige praksis og opfattelse har været, at beslutningen om, hvorvidt og hvornår der skal afgives betænkning over en sag, ligesom alle andre beslutninger i udvalg træffes ved stemmeflerhed, hvis det ikke er muligt for udvalget at forhandle sig frem til enighed.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke ifølge forretningsordenen påhviler udvalgene en pligt til at nå til afslutning med behandlingen af de sager, der er henvist til udvalgsbehandling. Dette fremgår modsætningsvis af forretningsordenens § 8, stk. 12:

"Såfremt et udvalg ikke når til ende med behandlingen af en sag inden samlingens slutning, giver det i en beretning oplysning om udvalgsarbejdets forløb.""

Udvalgets henvendelse bevirkede, at spørgsmålet om indførelse af frister, inden hvilke betænkning skulle være afgivet, eller om at give et mindretal i et udvalg ret til at kræve betænkning afgivet blev overvejet i udvalget for forretningsordenen. Tanken om indførelse af sådanne regler fandt imidlertid ikke tilslutning (jfr. tillæg B. 1972- 73, sp. 1971-72).

Et mindretal (socialdemokratiets og venstres medlemmer af udvalget) indstiller herefter forslaget til forhastelse,, idet det må anses for meget betænkeligt at bryde med den hidtidige praksis og opfattelse, der har været, at beslutning om, hvorvidt og hvornår der skal afgives betænkning over en sag, ligesom alle andre beslutninger i udvalgene træffes ved stemmeflerhed.

Et andet mindretal (det radikale venstres (undtagen Skytte) og det konservative folkepartis og centrum-demokraternes medlemmer af udvalget) stiller nedenstående ændringsforslag om ændring af datoen 15. marts til 15. maj og indstiller forslaget til folketingsbeslutning til vedtagelse med denne ændring.

Et tredje mindretal (fremskridtspartiets, socialistisk folkepartis og kristeligt folkepartis medlemmer samt Skytte (RV)) er betænkeligt ved på nuværende tidspunkt at give tilslutning til forslaget til folketingsbeslutning. Mindretallet finder, at spørgsmålet om mindretals eventuelle adgang til at kræve betænkning over en sag, der er henvist til behandling i et udvalg, bør drøftes nærmere i det underudvalg vedrørende tingets arbejdsgang, som nu agtes nedsat.

Efter at et ændringsforslag om at ændre datoen "15. marts" til: "15. maj" ved 2. behandling var blevet vedtaget med 64 stemmer mod 62 (9 medlemmer undlod at stemme), fortsattes den principielle diskussion om mindretals ret til at kræve betænkning afgivet. Forhandlingen sluttede dog med, at ordføreren for forslagsstillerne (Gudme) tog forslaget til folketingsbeslutning tilbage med følgende motivering:

Jeg må opfatte bemærkninger, der er faldet her i dag, sådan, at vi nu har et klart tilsagn fra venstre, der hidtil har været den tap, hvorom det drejede sig i spørgsmålet om, hvorvidt der skulle afgives betænkning, eller der ikke afgives betænkning, om, at der bliver afgivet betænkning og foretaget afstemning over lovforslag nr. 16, inden tinget rejser hjem på ferie, hvilket efter alt at dømme bliver fredag den 14. juni.

Forskellen på den 15. maj og den 14. juni er 30 dage, og den forskel er, selv om 30 dage naturligvis også tæller, ikke så stor, at vi under disse omstændigheder og på det tidspunkt, vi nu befinder os, vil opretholde beslutningsforslaget med de bemærkninger og de tilsagn, vi nu har fået her i dag, om at vi får betænkning og afstemning inden den 14. juni.

Jeg skal derfor på de 3 forslagsstillende partiers vegne meddele, at vi tager forslaget til beslutning tilbage.