Loven er i det væsentlige en følge af den ændrede kommunale inddeling, der trådte i kraft den 1. april 1970. Den vigtigste ændring er bestemmelsen om bortfald af årsomvurderingen pr. 1. august 1970. Baggrunden herfor er, at der i anledning af kommunalreformen finder en omlægning sted af skyld- og vurderingskredse samt vurderillgsdistrikter, som ikke påregnes tilendebragt så hurtigt, at en årsomvurdering kan gennemføres på forsvarlig måde i 1970. Hvor ejendomsværdien ved årsomvurderingen pr. 1. august 1970 ville have haft betydning for ind- komst- og formuebeskatningen, anvendes den senest ansatte ejendomsværdi i stedet for den ejendomsværdi, der skulle være ansat ved årsomvurderingen.

For uvurderede ejendomme anvendes et beløb svarende til 85 pct. af anskaffelsessummen, herunder afholdte bekostninger til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger.

Er der på andre ejendomme inden 1. august 1970 afholdt bekostninger på mere end 25.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og er disse bekostninger ikke taget i betragtning ved den senest ansatte ejendomsværdi, anvendes i stedet for denne et beløb, svarende til ejendomsværdien ved den seneste vurdering før 1. august 1970 med tillæg af 85 pct. af de afholdte bekostninger.

Af de øvrige bestemmelser i loven skal nævnes ændringen af § 22, stk. 1, hvorefter sager om afskedigelse af vurderingsmænd fremtidig i alle tilfælde kan indbringes for illdenrigsministeren, medens disse sager for sognekommunernes vedkommende hidtil har kunnet indbringes for amtsrådene.

Udnævnelsen af vurderingsformænd er hidtil sket efter indstilling fra amtsrådet bortset fra rene købstadvurderingskredse, hvor kommunalbestyrelsen afgav indstilling. Ordningen var begrundet i, at købstæderne ikke hidtil har været repræsenteret i amtsrådet. Efter kommunalreformen er dette forhold ændret, og samtidig har kommunerne bortset fra amtskommunerne fået ensartet status. Det er derfor nu fastsat, at amtsrådet fremtidig afgiver indstilling for alle vurderingskredse undtagen København og Frederiksberg, der ikke er repræsenteret i amtsrådet.

Endvidere er der i loven indsat en bemyndigelse for finansministeren til at pålægge kommunerne at føre et for hele landet ensartet ejendomsregister. Dette er sket efter forslag fra administrationsrådet og er et led i bestræbelserne for at fritage amtstuerne for opgaver i forbindelse med ejendomsbeskatningen.

Endelig skal det nævnes, at loven indeholder bestemmelser, der indebærer, at vurderingstidspunktet både for almindelige vurderinger og for årsomvurderinger ændres fra 1. august til 1. april.

Foruden de foran nævnte ændringer indeholder loven en enkelt ændring i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 384 af 23. juni 1969. Ved ændringen bestemmes det, at bortfaldet af årsomvurderingen ikke ændrer den skattemæssige virkning af vurderinger i henhold til vurderingslovens § 4.

Lovforslaget fik fra alle sider i folketinget en velvillig modtagelse. Det henvistes til behandling i et udvalg, som i betænkningen henstillede, at vurderingsskemaerne søges forenklet navnlig med henblik på tilfælde, hvor de pågældende ejendomsforhold ikke er ændret siden den seneste vurdering. Endvidere henstillede udvalget, at der ved fremtidige vurderinger medsendes kopi af vurderingsskemaet til ejers eget brug. Finansministeren stillede en række ændringsforslag, som blev tiltrådt af udvalget. Indholdet af disse forslag er omtalt i forbindelse med omtalen af lovens indhold. Herudover stillede et mindretal (socialdemokratiets og socialistisk folkepartis medlemmer af udvalget) et ændringsforslag om, at indstilling om udnævnelse af vurderingsformænd i vurderingskredse, der udelukkende består af bydistrikter, skal fremkomme fra den pågældende kommunalbestyrelse i stedet for fra amtsrådet. Dette ændringsforslag blev forkastet ved 2. behandling, men ministerens ændringsforslag blev vedtaget.

Ved 3. behandling blev lovforslaget med en enkelt yderligere ændring vedtaget enstemmigt med 130 stemmer.