L 178 Lov om placeringen af en ny Københavns lufthavn.

Af: Minister for offentlige arbejder Ove Guldberg (V)
Samling: 1968-69
Status: Stadfæstet
Lov nr. 166 af 30-04-1969
Loven har følgende indhold:

„§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til at lade udarbejde en plan for etapevis gennemførelse af en ny storlufthavn, placeret på og ved øen Saltholm, til fremtidig afløsning af Københavns lufthavn, Kastrup.

§ 2. Lufthavnsplanen skal indeholde det for en senere skitseprojektering nødvendige program for anlæg af første etape af storlufthavnen med tilhørende tunnelforbindelse mellem Amager og Saltholm under hensyntagen til mulighederne for indpasning af en fast forbindelse over Øresund i Køben- havn-Malmø linjen i de nævnte anlæg og fremtidige udvidelser heraf. Planen suppleres med forslag til organisationsform og finansieringsgrundlag for anlægsarbejderne samt med forslag til den fremtidige driftsform for såvel storlufthavnen som Københavns lufthavn, Kastrup."

I en beretning fra folketingets udvalg til at drøfte problemer og modtage information vedrørende en ny storlufthavn og en fast forbindelse over Øresund af 28. november 1968 udtalte et flertal (S, KF, V og SF), at af de undersøgte alternative placeringer bør Saltholm vælges, idet man dog gør opmærksom på, at denne konklusion af udvalgets hidtidige arbejde var baseret på de oplysninger, som på det tidspunkt var tilgængelige, og som ministeren havde givet udvalget, ligesom konklusionen hvilede på det prognosegrundlag, som da var kendt. Et mindretal (RV) kunne ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til spørgsmålet om lufthavnens placering.

Den 14. januar fremsatte ministeren for offentlige arbejder i folketinget en redegørelse som oplæg til trafikpolitisk debat (se side 706). Debat om denne redegørelse fandt sted den 16. januar (F. 2773). Ordførerne for socialdemokratiet, det konservative folkeparti, venstre og socialistisk folkeparti henstillede, at der snarest af folketinget blev truffet principbeslutning om placering af en storlufthavn på Saltholm. De radikales ordfører fandt, at problemerne endnu ikke var tilstrækkeligt undersøgt, medens venstresocialisternes ordfører ikke mente, at der var meget, der talte for Saltholm, og at det burde undersøges, om Kastrup kunne udbygges.

I sin fremsættelsestale sagde ministeren, at regeringen med dette lovforslag søgte at tilvejebringe det nødvendige klare grundlag for at optage forhandlinger med Sverige om visse spørgsmål vedrørende anlæg af en dansk lufthavn på Saltholm og om gennemførelse af en eller flere faste Øresundsforbindelser.

Det hedder endvidere i fremsættelsen:

„Når det foreliggende lovforslag ikke, som det af hr. Horn m. ft. fremsatte forslag til folketingsbeslutning, udtrykkeligt taler om en principbeslutning med hensyn til storlufthavnens placering, ligger der ikke heri nogen realitetsforskel. Med en vedtagelse af lovforslaget opfatter jeg situationen således, at folketinget har truffet principbeslutning om placeringen med den virkning, at de fremtidige undersøgelser i lufthavnssagen vil kunne koncentreres om Saltholmalternativet og vil kunne gennemføres med det konkrete sigte at skabe grundlag for en senere projektering af 1. etape af anlægsarbejderne. Jeg tror dog, at alle vil være enige om, at det må være en klar forudsætning, at den foreslåede udarbejdelse af en programplan for anlægget af en Saltholm-lufthavn kun skal kunne danne grundlag for folketingets senere beslutning om igangsættelse af anlægsarbejderne, dersom der under arbejdet med programplanen ikke fremkommer helt nye og i dag uforudselige momenter, der gør det nødvendigt på ny at behandle placeringsspørgs- målet. En sådan reservation må altid ligge i en principbeslutning i modsætning til en anlægsbeslutning, som må baseres på en klar og i hovedpunkterne sikker programmering af den opgave, som skal løses."

Endelig hedder det:

„Jeg mener, at det er vigtigt at holde det synspunkt fast, at en storlufthavn skal anlægges og drives som en forretningsdrivende virksomhed, og at det derfor også må veje tungt, hvad lufthavnens kunder ønsker og er villige til at betale for, og her er der ingen tvivl: vor største kunde, SAS, går klart ind for Saltholmløsningen. Jeg vil endvidere gerne understrege, at det efter min opfattelse ikke skal være statskassen og dermed skatteyderne, som skal finansiere en ny storlufthavn. Lufthavnen må som enhver privat forretningsvirksomhed skaffe sine anlægsmidler gennem selvfinansiering over driftsindtægterne og ved lånoptagelser, der forrentes og amortiseres over driftsindtægterne. Med denne problemstilling begrænses statens medvirken til en godkendelse af, hvor lufthavnen skal placeres, idet samtlige fordele og ulemper ved de alternative placeringsmuligheder afvejes.

Vi har nu chancen for at være fremsynede ved at træffe principbeslutning om at anlægge storlufthavnen på Saltholm og dermed løse det problem, hvorpå store dele af den storkøbenhavnske trafikplanlægning og byudvikling har beroet."

Forslaget blev ved 1. behandling behandlet sammen med forslag til folketingsbeslutning om placeringen af en ny storlufthavn (af Horn m. fl.) (se side 664). Horn (S), Stæhr Johansen (KJ1), Holmberg (V) og Aksel Larsen (SF) kunne tilslutte sig forslaget. Bilgmv-Nielsen (RV) fandt ikke de foreliggende oplysninger og undersøgelser tilstrækkelige. Der savnedes en samlet vurdering af de trafikale og byudviklingsmæssige følgevirlminger ved de alternative placeringer (Saltholm og Sydamager). Der savnedes en klar og realistisk vurdering af prognosegrundlaget, og der savnedes en afklaring af anlægsomkostningerne og rentabiliteten ved de to placeringer. Sigsgaard (VS) ville stemme imod forslaget. Saltholm medførte store ekstrainvesteringer, hvorved man bortvalgte andre goder, som man ellers kunne have fået. Uden for ordførernes række talte Kai Moltke (u.p.) og Valbak (RV), der begge gik ind for forslaget.

Efter ordførernes indlæg og ministerens svar trak Horn det af ham, stillede forslag til folketingsbeslutning tilbage. Da det ikke blev taget op af andre, bortfaldt det.

Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav en betænkning, hvori et flertal (S, KF, V og SF) indstillede lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (RVs medlemmer) stillede følgende ændringsforslag:

Til § 1.

Som nyt stykke indsættes:

"Stk. 2. Sideløbende med udarbejdelsen af den i stk. 1 nævnte plan gennemføres undersøgelser af de økonomiske, tekniske og trafikale konsekvenser ved placering af en storlufthavn på Sydamager sammenlignet med en Saltholmsløsning."

Mindretallet indstillede lovforslaget til vedtagelse med denne ændring.

Ved 2. behandling støttede Sigsgaard (VS) det af de radikale udvalgsmedlemmer stillede ændringsforslag. Såfremt dette blev forkastet, ville man ikke stemme for lovforslaget. Uden for ordførernes række talte Johan Philipsen (V), A. Chr. Andersen (V) og Valbak (RV). De to første udtrykte tvivl om lovforslaget. Valbak (RV) oplyste, at han og andre i hans gruppe ikke kunne stemme for det af de radikale udvalgsmedlemmer stillede ændringsforslag.

Ændringsforslaget blev forkastet med 97 stemmer mod 21; 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.

Ved 3. behandling blev lovforslaget enstemmigt vedtaget med 123 stemmer; 11 medlemmer (flertallet af RV, VS) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Svend Horn (S), A. Stæhr Johansen (KF), Gustav Holmberg (V), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Aksel Larsen (SF) og Erik Sigsgaard (VS)