Lovforslaget, der ved sin fremsættelse havde titlen "forslag til lov om biografer", svarede i sin oprindelige form i alt væsentligt til et i folketingsåret 1962-63 fremsat lovforslag, som ikke blev vedtaget i det nævnte folketingsår, hvilket ifølge ministerens fremsættelsestale heller ikke var tilsigtet. Lovforslaget er i hovedtræk omtalt i årbog 1962-63, side 404 ff., hvortil der henvises om forslagets enkelte bestemmelser.

Under sagens behandling i folketinget vedtoges det ovenfor under nr. 34 omtalte, af finansministeren fremsatte forslag til lov om ændring i lov om afgift af forlystelser, jfr. nu lov nr. 132 af 1. maj 1964. Denne lov indebærer en fuldstændig ophævelse af loven om forlystelsesafgift med virkning fra den 1. januar 1965.

Nærværende lovforslag underkastedes under behandlingen i folketinget en række ændringer, hvoraf de væsentligste knytter sig til ophævelsen af forlystelsesafgiften. Til grund for ændringerne ligger endvidere det forhold, at de forskellige af filmbranchen fremsatte forslag om en ny dansk filmordning alle er baseret på, at der også efter forlystelsesafgiftens bortfald skal opkræves en procentafgift af entréindtægten ved offentlige filmforevisninger, så at provenuet af denne afgift anvendes til gavn for dansk film.

Den følgende omtale af lovens indhold vil i alt væsentligt dreje sig om de foretagne ændringer, idet der i øvrigt må henvises til det ovenfor anførte sted i årbogen for 1962-63.

Lovens kapitel 1 om biografbevillinger og kapitel 2 om enkepension og understøttelse svarer i alt væsentligt til det oprindelige lovforslag.

I kapitel 3 om filmudlejning er der foretaget en ændring i § 15. Efter den oprindeligt foreslåede bestemmelse var virksomhed med filmudlejning gjort afhængig af en af ministeren for kulturelle anliggender meddelt tilladelse. Ved ændringen er bestemmelsen ført tilbage til den hidtil gældende lovgivnings regler, hvorefter der ikke kræves offentlig tilladelse for at virke som filmudlejer, men personer eller selskaber, der driver virksomhed med udlejning af film, skal opfylde de betingelser, der i næringsloven stilles for at få næringsbrev.

Kapitel 4 om filmfonden — der erstatter det oprindelige lovforslags kapitel 6 — har fået en ny affattelse.

I filmfonden indgår herefter dels den i § 19 omhandlede billetafgift, dels den i § 24 omhandlede bevillingsafgift (§ 17).

Efter det oprindelige forslag skulle udgifterne ved den almindelige drift af statens filmcentral og af filmmuseet for fremtiden afholdes på ministeriets ordinære budget af normale finanslovbevillinger, således at alene udgifterne til filmcentralens indkøb, bearbejdelse og distribution af film og til filmmuseets indkøb af film og litteratur m. v. skulle dækkes af filmfonden. Under hensyn til de forøgede indtægter, der kan ventes tilført fonden gennem den nye billetafgift, er bestemmelsen (§ 18, stk. 1) ændret således, at samtlige udgifter vedrørende filmcentralen og museet — som hidtil — afholdes af filmfondsmidler.

Ifølge § 18, stk. 2, anvendes fondens midler herudover til følgende formål:

1) Uddannelse på filmkunstneriske og filmtekniske områder.

2) Produktion af kortfilm.

3) Ydelse af kvalitetsbidrag til danske film.

4) Ydelse af garanti for lån til produktion af danske film.

5) Ydelse af støtte til udarbejdelse af filmmanuskripter.

6) Præmiering af filmudlejere, der har ydet en særlig indsats ved indførsel af værdifulde børnefilm, eller som ved deres virksomhed på anden måde har bidraget til en styrkelse af de danske biografers repertoire.

7) Ydelse af lån til bevillingshavere til fornyelse eller modernisering af biografers inventar og tekniske udstyr.

8) Ydelse af stipendier til filmkunstnere og filmtelmikere.

9) Ydelse af støtte til danske films deltagelse ved udenlandske filmfestivaler.

Midlerne anvendes til de nævnte formål efter bestemmelse af fondens bestyrelse.

Der er sikret filmrådet afgørende indflydelse med hensyn til de under ovennævnte nr. 3 og 4 anførte ydelser, jfr. 8 18, stk. 3 og 4. Mens bestyrelsen således bestemmer, hvorledes det til kvalitetsbidrag afsatte beløb skal fordeles mellem spille- og kortfilm, foregår selve præmiefordelingen efter en bedømmelse af filmrådet. Garantier i henhold til stk. 2, nr. 4, kan kun ydes for lån til produktion af film, som ifølge en af filmrådet (forud) foretaget vurdering må antages at kunne komme i betragtning ved ydelse af kvalitetsbidrag.

Bestyrelsen består af 8 medlemmer, af hvilke 4 skal repræsentere det offentliges interesser. Af de øvrige medlemmer repræsenterer en bevillingshaverne, en producenterne, en instruktørerne og en filroudlejerne.

De anførte støtteforanstaltninger må ses på baggrund af den overordentlig vanskelige situation, den danske filmindustri og i særdeleshed filmproduktionen befinder sig i. Det har ved udformningen af forslagene været et ledende synspunkt at muliggøre opretholdelsen af en national filmproduktion af passende omfang og teknisk kvalitet, ligesom der er lagt vægt på at tilrettelægge foranstaltningerne således, at der i videst mulig udstrækning animeres til en højnelse af dansk films kunstneriske og kulturelle niveau.

Ordningen svarer i øvrigt i høj grad til en i Sverige gennemført ordning om støtte til svensk filmproduktion og svensk film i øvrigt. Mens midlerne i Sverige administreres af et ikke-statsligt filminstitut, indgår afgifterne ifølge nærværende lov som nævnt i den i forvejen eksisterende filmfond.

Kapitel 5 indeholder bestemmelserne om billetafgift og bevillingsafgift.

Som nævnt bortfalder forlystelsesafgiften fra 1. januar 1965, hvilket væsentligt vil forbedre biografernes økonomi. Som ligeledes nævnt er det fundet nødvendigt herudover fortsat at opkræve en afgift af offentlige filmforevisninger til gavn for dansk film, jfr. de i kapitel 4 omhandlede foranstaltninger.

§ 19, stk. 1, bestemmer, at der af entréindtægten ved offentlige filmforevisninger svares en afgift på 15 pct., kaldet billetafgiften.

Kapitlets bestemmelser om billetafgiften svarer i øvrigt med visse forkortelser og forenklinger i det store og hele til de hidtil gældende regler i forlystelsesafgiftsloven om beregningen af forlystelsesafgift.

Den hidtidige bestemmelse om, at der tillægges indehaverne af producentrettighederne til danske film en andel i afgifterne på 25 pct., for farvefilms vedkommende 40 pct., er dog afløst af en bestemmelse, hvorefter hele afgiften på 15 pct. af entréindtægten ved forevisning af danske eller dermed sidestillede samproducerede film tilfalder producenterne (§ 21).

Også reglerne om afgiftsfritagelse er med enkelte ændringer optaget i loven.

Den hidtidige filmfondsafgift er opretholdt ved lovens § 24 under navnet bevillingsafgift.

Som led i bestræbelserne på at forbedre biografernes økonomiske forhold er satserne for afgiftens opkrævning nedsat, således at bundgrænsen for afgiftspligtens indtræden er hævet fra et overskud på 30.000 kr. til et overskud på 40.000 hr., og således at der sker en lempelse af afgiftssatserne, der er fastsat til 15 pct. af overskud mellem 40.000 kr. og 50.000 kr., 30 pct. af overskud mellem 50.000 kr. og 60.000 kr. og 60 pct. af overskud ud over 60.000 kr.

Under hensyn til de gennemførte lempelser er det fundet rimeligt at lade den hidtidige bestemmelse, hvorefter afgiften beregnes af et gennemsnit af de sidste 3 års overskud, medmindre dette gennemsnit var større end sidste regnskabsårs, udgå. Herefter beregnes bevillingsafgiften altid af sidste regnskabsårs overskud.

Reglerne svarer i øvrigt stort set til de bestemmelser herom, der var optaget i lovforslagets kapitel 6.

Bestemmelserne i kapitel 6 om filmråd og biogmfråd svarer bortset fra redaktionelle ændringer til lovforslagets kapitel 5.

Der er dog indført en suppleantordning for henholdsvis filmrådets medlemmer og for de af biografrådets medlemmer, der er brancherepræsentanter. Endvidere har filmfotograferne fået en repræsentant i filmrådet.

Som kapitel 7 om filmcentralen og filmmuseet er optaget bestemmelserne i lovforslagets kapitel 4.

Kapitel 8 indeholder forskellige bestemmelser, der bl. a. svarer til de i lovforslagets kapitel 7 indeholdte om straf og ikræfttræden m. v.

I § 33, stk. 1, er foretaget en definition af begrebet "danslee film" svarende til den hidtil i forlystelsesafgiftslovens § 10, stk. 4, optagne, og i stk. 2 gentages bestemmelsen i forlystelsesafgiftslovens § 10, stk. 6.

Ikrafttrædelsestidspunktet er i § 35 fastsat til den 1. januar 1965, svarende til, at forlystelsesafgiftsloven ophæves fra denne dato.

Lovforslaget fik med de foreslåede ændringer ved behandlingen i folketinget tilslutning fra alle partiers ordførere med undtagelse af
Rimstad (Uafh), der ikke kunne medvirke til gennemførelsen, fordi man fastholdt bevillingssystemet, som hans parti var stærk modstander af.

Også venstres og det konservative folkepartis ordførere beklagede, at det ikke var lykkedes at afskaffe bevillingssystemet, men var i

øvrigt glade for den — meget påkrævede — støtte til dansk film, som lovforslaget indebar.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 128 stemmer mod 5 (Uafh).