Landbrugsministeriet nedsatte i 1959 en kommission - materielkommissionen - med den opgave at undersøge og afgive indstilling med hensyn til tilrettelæggelsen af fremtidige fornyelses- og suppleringsarbejder vedrørende matriklen samt med hensyn til mulighederne for en forenkling såvel i udførelsen af større offentligretlige sager som for registreringen i matriklens dokumenter af matrikulære forandringer.

Denne kommission afgav 10. november 1962 første del af sin betænkning, og der var i kommissionen enighed om to lovudkast, hvoraf det ene blev til nærværende lov, det andet til lov om landinspektørvirksomhed (se nærmest efterfølgende sag).

De væsentligste ændringer i lov om udstykning og sammenlægning m. m. af faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 258 af 8. august 1958, som loven gennemfører, er følgende:

Det pålægges med en ny affattelse af § 8 de privat praktiserende landinspektører at indhente alle foreskrevne tilladelser og dispensationer fra vedkommende myndigheder, inden udstykningssagerne indsendes til landbrugsministeriets matrikeldirektorat, således at centraladministrationen lettes for en del af det arbejde, den i dag har med at høre lokale myndigheder over udstykningssagerne. Forespørgslerne fra landinspektørerne kan eventuelt fremsendes samtidig til forskellige myndigheder, og i det hele vil sagernes ekspedition herved kunne tilrettelægges mere hensigtsmæssig. Ved den foreslåede ordning vil der ikke blive lagt nogen bestemmende myndighed ud til de praktiserende landinspektører, men deres ansvar for udstykningssagernes rette ekspedition vil blive øget.

Samtidig skærpes indskrænkningerne i udstykningslovens §§ 2-4 i retten til udstykning, idet der gives hjemmel til at nægte approbation på udstykning, såvel når selve delingen som når den påtænkte anvendelse af de udstykkede arealer vil medføre forhold, der er i strid med gældende lovgivning.

Der tænkes her i første række på de myndigheder, der forestår administrationen af bygge-, vej-, skov-, naturfrednings- og sandflugtslovgivning, men også andre myndigheder som f. eks. sundheds- og vandløbsmyndigheder kan komme ind i billedet. Man har ment, det er et rimeligt hensyn til parcelkøbere i en udstykningssag, at der allerede på udstykningstidspunktet skabes klarhed over mulighederne for at anvende parcellerne som ønsket. Det er ikke med denne bestemmelse hensigten at hindre udstykning, hvor der ikke tilsigtes nogen ændring i parcellernes tilstand eller udnyttelse.

De øvrige ændringer er stort set dels af teknisk karakter, dels reguleringer som følge af den almindelige prisudvikling. Således forhøjes den hidtidige værdigrænse for overførsel af arealer ved skelforandring fra 500 kr. til 1.000 kr.

Lovforslaget, der behandledes sammen med lovforslaget om landinspektørvirksomhed, fik en velvillig behandling i folketinget, idet alle erkendte, at en forenkling af udstykningssagers ekspedition var i høj grad ønskelig. Flere af ordførerne gik stærkt ind for tanken om en decentralisering af matrikeldirektoratet, og ønsket herom fandt ligeledes udtryk i den af udvalget afgivne betænkning.

Lovforslaget vedtoges med enkelte ændringer enstemmigt.