Ifølge lovforslaget skulle lejeværdien af bolig i eget enfamilieshus for skatteåret 1960-61 beregnes til 3,5 pct. af ejendomsskyldværdien i stedet for som af ligningsrådet fastsat til 4 pct.

Som begrundelse herfor anførtes i bemærkningerne til lovforslaget:

„Ifølge statsskatteloven af 10. april 1922 § 4 b skal den skattepligtige lejeværdi af en skatteyders bolig i egen ejendom ansættes til det beløb, som kunne opnås i udleje af boligen, eller, hvis denne målestok findes mindre egnet, da skønsmæssigt. Af praktiske grunde og for at sikre ensartet skattemæssig behandling i de tilfælde, hvor skatteyderen alene bebor den pågældende ejendom, har det været fast praksis at ansætte den skattemæssige lejeværdi for villaer o. lign. til en vis procent af ejendomsværdien.

Denne procent har været stærkt skiftende gennem tiderne, idet man ved dens fastsættelse har søgt at tage hensyn til forhold, der kan siges at spille ind ved vurderingen af en sådan boligrets værdi.

For skatteåret 1960-61 har ligningsrådet, der ansætter den procentmæssige værdi af bolig i egen ejendom, forhøjet lejeværdien fra 3,5 pct. til 4 pct. af ejendomsværdien. Ved en isoleret sammenligning med udviklingen for huslejerne i udlejningsejendommene kan der findes en vis støtte for denne forhøjelse, men efter forslagsstillernes opfattelse bør også andre forhold inddrages ved værdiansættelsen, især at ejendomsskatterne — tværtimod udviklingen i Europa i øvrigt — herhjemme får tillagt en stadig stigende vægt. De byrder, der hermed lægges på den del af formuen, som er investeret i egen bolig, er ikke alene meget tunge, men må også betegnes som en urimelig særbeskatning af en speciel form for formue, idet de pågældende aktiver i forvejen formuebeskattes.

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at man ikke yderligere bør forøge skatten for ejere af villaer og lignende enfamilieshuse. Ud fra dette synspunkt foreslås beregningen af den skattepligtige lejeværdi af villaer o. lign., som alene bebos af ejeren, også for skatteåret 1960-61 beregnet som 3,5 pct. af lejeværdien."

Ved fremsættelsen anbefalede Axel Kristensen (V) som ordfører for forslagsstillerne lovforslaget til gennemførelse.

Finansministeren gik ved 1. behandling imod lovforslaget, idet han fandt, at 4 pct. under de foreliggende omstændigheder måtte anses for en meget moderat sats.

„Noget andet er", fortsatte han, „at der måske kunne være grund til at overveje, om de principper, hvorefter vi hidtil har opgjort værdien af bolig i eget enfamilieshus, nu også er formålstjenlige. Indkomstopgørelsen for et enfamilieshus er jo meget omstændelig, hvad alle ejere af sådanne huse ved. Først beregner man en lejeindtægt for ejeren. Derefter fradrager man i denne indtægt en lang række udgiftsposter, bl. a. til skatter, renter og vedligeholdelse. Navnlig denne sidste post giver ofte anledning til diskussion med skattemyndighederne, fordi det er svært at skønne over, hvornår der er tale om egentlige vedligeholdelsesudgifter, og hvornår det drejer sig om ikke-fradragsberettigede udgifter til forbedring af ejendommen.

Allerede skattelovskommissionen fremkom med et forslag, der var langt enklere end de gældende regler. Det blev imidlertid kritiseret fra forskellige sider dengang. Siden er der i Sverige indført en nyordning, som det formentlig var værd at se på i det udvalg, jeg meget gerne ser nedsat til at behandle det foreliggende forslag.

Jeg vil henstille, at man i stedet for at gennemføre det fremsatte forslag tager spørgsmålet om en forenkling af de gældende regler op til nærmere overvejelse i folketingsudvalget. Jeg vil meget gerne bidrage til, at vi igennem disse overvejelser når frem til mere enkle og retfærdige regler på dette område. Jeg kan derfor slutte med at takke forslagsstillerne for det initiativ, de her har taget."

I betænkningen fra det udvalg, der fik sagen til behandling, indstillede regeringspartiernes medlemmer lovforslaget til forkastelse med den begrundelse, at ejerne af enfamilieshuse var favoriseret i skattemæssig henseende. Flertallet fandt samtidig anledning til at understrege, at finansministeren havde givet tilsagn om at søge at finde en mere rationel form for beregning af lejeværdien af bolig i eget enfamilieshus.

Mindretallet (V og KF) indstillede lovforslaget til vedtagelse uforandret.

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget med 84 stemmer (regeringspartierne og SF) mod 57 (V og KF), idet 4 medlemmer (DK) afholdt sig fra at stemme.