Loven har følgende ordlyd:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til fra et af ministeren fastsat tidspunkt at nedlægge delstrækningen fra Farum til Slangerup af den staten tilhørende Slangerupbane.

§ 2. For alle overenskomster, dokumenter, udskrifter og attester m. v., der udfærdiges i anledning af eller i forbindelse med den i nærværende lov omhandlede banenedlæggelse, indrømmes fritagelse for stempel- og tinglysningsafgifter samt alle andre afgifter til det offentlige.

Som begrundelse for lovforslaget anførte ministeren for offentlige arbejder ved fremsættelsen:

„Når staten i 1948 overtog Slangerupbanen, skete dette med henblik på at sikre gennemførelsen af en ordning, hvorefter banen kunne komme til at indgå som et led i det københavnske bybanenet og tilsluttes det københavnske S-banesystem, nærmere betegnet den bane, der må påregnes at blive ført ind til bycentret, i det væsentlige følgende Nørrebrogade.

Som allerede nævnt af mig ved fremsættelsen af forslaget om statens overtagelse af Slangerupbanen er det meningen, at en fremtidig elektrificering kun skal omfatte banens indre strækning og i hvert fald ikke længere end til Farum.

Allerede ved overtagelsen var det klart, at bygningen af S-banen til bycentret — og dermed elektrificering af den indre del af Slangerupbanen — ikke umiddelbart ville finde sted, således at banen indtil videre måtte drives som en almindelig jernbane.

Det var hensigten, når overtagelse havde fundet sted, at gennemføre en tiltrængt forbedring af driften på banen ved gennemførelse af en hyppigere toggang og indsættelse af bedre rullende materiel. Disse forbedringer nødvendiggjorde en ombygning af det lette og dårlige spor samt tilvejebringelse af sikringsanlæg på stationerne.

På grund af den ringe tæthed af befolkning på den yderste del af banen, og idet udflugtsrejserne fra København i det væsentlige ikke går udover Farum, er strækningen fra Farum til Slangerup væsentlig ringere benyttet end den øvrige del af Slangerupbanen. Ved statens overtagelse af banen var det da også forudsat, at nævnte foranstaltninger til forbedring af driften på banen indtil videre kun skulle gennemføres på strækningen indtil Farum. Disse arbejder er blevet udført.

Nu er det imidlertid nødvendigt, såfremt banedriften på strækningen Farum-Slangerup skal fortsætte, at investere betydelige beløb i denne strækning. Det vil være nødvendigt at udveksle alle sporskifter på banen og foretage hårdt tiltrængte moderniseringer af bygningerne. Dertil kommer, at det rullende materiel, som er overtaget fra privatbanen og hidtil har været bibeholdt på denne strækning, nu er udslidt og må fornyes.

Alle disse foranstaltninger kræver en øjeblikkelig investering på ca. 2 mill. kr. Dertil kommer, at der i de førstkommende år må foretages en gennemgribende udveksling af sveller m. v., således at vedligeholdelsesudgifterne vil vokse betydeligt i disse år.

Under hensyn hertil har jeg foranlediget foretaget beregninger over banens status, hvis resultater foreligger i lovforslagets bemærkninger. Det vil heraf ses, at underskuddet for strækningen fra Farum til Slangerup for driftsåret 1952-53 udgør det meget betydelige beløb af ca. 450 000 kr., og det ses også, at dette underskud har været stigende gennem årene.

Under hensyn hertil, og idet den tilstedeværende trafik uden gene for beboerne og de udflugtsrejsende vil kunne bestrides af rute- og lastbiler, finder jeg det ikke forsvarligt nu at anvende yderligere ca. 2 mill. kr. til de tidligere nævnte påkrævede eengangsinvesteringer for at fortsætte driften.

Statsbanerne agter, såfremt det høje ting kan tiltræde, at banedriften indstilles på strækningen fra Farum til Slangerup, og såfremt koncession kan opnås, at etablere en rutebilforbindelse mellem Farum og Slangerup med tilslutning i Farum til tog mod og fra København. Hvis de koncessionsgivende myndigheder tillader det, vil man endvidere — uanset at der måske ikke til at begynde med opnås fuld dækning for udgifterne — befordre passagerer på strækningen Farum—Slangerup for de samme takster som nu, således at der ikke bliver nogen fordyrelse for rejsende til og fra København på almindelige billetter og kort."

Lovforslaget mødte i folketinget overvejende, omend ikke enstemmig tilslutning. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis flertal (udvalget med undtagelse af Else Zeuthen (RV) og Henry Christensen (V)) indstillede det til vedtagelse i uændret form. Mindretallet udtaler i betænkningen, at det vel må „erkende, at den omhandlede jernbanestrækning fra Farum til Slangerup har givet et betydeligt underskud igennem de senere år, ligesom jernbanestrækningen ikke har været benyttet i et sådant omfang, som det var ønskeligt. Imidlertid finder mindretallet, at den pågældende strækning har været meget stærkt forsømt af statsbanerne. DSB overtog strækningen fra Slangerup til København L i 1948, og der stilledes dengang betydelige forventninger hos egnens befolkning til en modernisering af banen. Der er også gennemført en betydelig modernisering, men dette er næsten udelukkende sket på strækningen fra Farum til København L, medens strækningen fra Farum til Slangerup i så henseende har været stærkt forsømt.

Foruden strækningen fra Farum til Slangerup opretholdes der her i landet af DSB og af private baner med statstilskud mange tabgivende jernbanestrækninger, hvis benyttelse ikke er større end den her omhandlede stræknings. Da der ikke har kunnet gives mindretallet tilstrækkelig stærke garantier for, at den her omhandlede nedlæggelse er et led i en større samlet plan om nedlæggelser af de mange tabgivende statsbanestrækninger, må mindretallet nægte at medvirke til gennemførelse af lovforslaget. Resultatet for befolkningen i egnen omkring Slangerup-Farum jernbanestrækning vil herefter blive, at den samtidig med at miste sin egen jernbaneforbindelse stadig skal være med til at dække underskuddet ved alle de øvrige tabgivende jernbanestrækninger over hele landet. Dette kan mindretallet under de givne forudsætninger ikke anse for rimeligt; det ønsker ikke at tage noget medansvar herfor og vil undlade at stemme for forslaget.

Mindretallet ønsker yderligere at give udtryk for en beklagelse af, at der end ikke har kunnet skabes tilslutning til tanken om, at statsbanerne foreløbig undlader at afhænde selve jernbanearealet. Med den hastige vækst, der i disse år sker i omegnen af København, og under hensyntagen til, at det er tanken at elektrificere banen fra København til Farum, kan der meget vel påny blive økonomisk basis for en jernbaneforbindelse udover Farum til Slangerup. Mindretallet mener derfor, at man ikke bør afhænde arealerne, selvom jernbanedriften nu indskrænkes."

Efter at lovforslaget mellem 2. og 3. behandling havde været til fornyet udvalgsbehandling, vedtoges det ved 3. behandling enstemmigt med 120 stemmer, idet 9 medlemmer (herunder RV) afholdt sig fra at stemme.