L 147 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V)
Samling: 2007-08 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. behandling henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Med loven harmoniseres og begrænses retten til supplerende dagpenge. Retten til supplerende dagpenge harmoniseres, således at alle deltidsbeskæftigede fremover har ret til supplerende dagpenge, uanset om de har et opsigelsesvarsel i deres ansættelsesforhold eller ej. Derudover begrænses retten til supplerende dagpenge til 30 uger inden for en periode på 104 uger. Loven udmønter aftalen om en jobplan mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance af 28. februar 2008.

Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og NY) mod 44 (S, SF og EL).
Lovforslaget vedtaget med 65 stemmer (V, DF, KF, RV og NY) mod 44 (S, SF og EL).
Partiernes ordførere
Jens Vibjerg (V), Bjarne Laustsen (S), Bent Bøgsted (DF), Eigil Andersen (SF), Mike Legarth (KF), Morten Østergaard (RV), Line Barfod (EL) og Anders Samuelsen (NY)