L 204 Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

(Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet
Efter 1. behandling henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. behandling direkte overgang til 3. behandling.

Med denne lov fritages afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer ved afgasning og separering af husdyrgødning, fra affaldsafgift. Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) ønskede at fremme en miljørigtig husdyrproduktion gennem fortsat teknologisk udvikling. Med loven fjerner man en økonomisk barriere for gennemførelsen af denne udvikling. Undersøgelser havde vist, at der i områder med stor husdyrtæthed var både miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster forbundet med behandling af husdyrgødning efter en ny teknologisk proces. Processen indebærer, at husdyrgødningen først afgasses og siden separeres med henblik på maksimal gødningsudnyttelse og energifremstilling.

Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Lovforslaget vedtaget med 107 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Lars Christian Lilleholt (V), Lene Jensen (S), Mikkel Dencker (DF), Poul Erik Christensen (RV), Charlotte Dyremose (KF), Morten Homann (SF) og Per Clausen (EL)