L 34 Forslag til lov om ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v.

(Ændring af lovens målgruppe).

Af: Socialminister Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2004-05 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer en præcisering af kommunernes pligt til to gange årligt at tilbyde alle borgere, der er fyldt 75 år, et forebyggende hjemmebesøg, og samtidig får kommunerne mulighed for at undtage de borgere, der allerede modtager personlig og praktisk hjælp, fra ordningen.

Lovforslaget var en udmøntning af aftalen mellem regeringen (V og KF) og de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2005. Formålet med aftalen var bl.a. at forenkle reglerne og forbedre kommunernes muligheder for at målrette indsatsen mod de borgere, der havde størst gavn af ordningen.

Lovforslaget var med enkelte ændringer i bemærkningerne en genfremsættelse af lovforslag nr. L 55 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. 1. samling.

Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (V, S, KF og RV) mod 27 (DF, SF og EL); Lars-Emil Johansen (SIU) stemte hverken for eller imod.
Lovforslaget vedtaget med 89 stemmer (V, S, KF og RV) mod 27 (DF, SF og EL); 1 (SIU) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Hans Andersen (V), René Skau Björnsson (S), Pia Kristensen (DF), Tom Behnke (KF), Ole Glahn (RV), Villy Søvndal (SF) og Frank Aaen (EL)