L 218 Forslag til lov om bortvisning og beføjelse til at meddele tilhold m.v.

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Samling: 2003-04
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh. henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh. direkte overgang til 3. beh.

Loven giver politiet mulighed for at bortvise en voldelig eller truende person fra det fælles hjem i en periode af op til 4 uger. Forbuddet kan forlænges med op til 4 uger.

Bortvisningen kræver, at der er begrundet mistanke om, at den pågældende mod et medlem af husstanden har begået en overtrædelse, som efter straffeloven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder.

Lovforslaget byggede på betænkning nr. 1439/2004 fra Strafferetsplejeudvalget.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 97 stemmer.
Partiernes ordførere
Irene Simonsen (V), Morten Bødskov (S), Per Dalgaard (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KD)