L 94 Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder.

Samling: 2002-03
Status: 3. behandlet/Forkastet
Beh sammen: L 94 og B 35.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Lovforslaget indebar en særlov om forbud mod omskæringer af kvinder.

Lovforslaget var en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 65 fra folketingsåret 1996-97, jf. omtalen i Årbog & Registre 1996-97 side 104.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at formålet med lovforslaget var at præcisere, at det i Danmark er en strafbar forbrydelse at foretage omskæring af kvinder og piger. Samtidig blev det foreslået at indføre mulighed for at straffe danske statsborgere eller i Danmark bosiddende personer, der i udlandet foretager eller medvirker til omskæring af piger og kvinder, uanset om omskæringen udføres i et land, efter hvis retssystem handlingen ikke anses for strafbar.

Der henvises endvidere til omtalen under L 183.

Lovforslaget forkastet, idet 15 (DF) stemte for, 92 (V, S, KF, SF, RV, EL og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Birthe Rønn Hornbech (V), Jette Bergenholz Bautrup (S), Birthe Skaarup (DF), Pia Kristensen (DF), Helge Adam Møller (KF), Anne Baastrup (SF), Elisabeth Arnold (RV), Line Barfod (EL) og Jann Sjursen (KrF)