L 36 Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af: Integrationsminister Bertel Haarder ()
Samling: 2002-03
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Indfødsretsudvalget (IFU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Indfødsretsudvalget (IFU).

Loven meddeler indfødsret til 715 personer. Endvidere indebærer lovforslaget, at 330 børn kan få dansk indfødsret sammen med deres forældre, jf. § 6, stk. 2, i lov om dansk indfødsret.

På lovforslaget var oprindelig opført 723 personer. I udvalgets betænkning af 28. november 2002 stillede integrationsministeren ændringsforslag om, at 8 personer og 2 bipersoner skulle udgå af lovforslaget, da de ikke opfyldte de generelle krav, som Folketinget har fastsat for naturalisation. Disse ændringsforslag blev vedtaget ved anden behandling.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (V, DF og KF); 47 (S, SF, RV, EL og KRF) stemte hverken for eller imod.