L 106 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder.

(Lønoplysninger).

Af: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ()
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at virksomheder hverken skal udarbejde kønsopdelt lønstatistik eller komme med en redegørelse for indsatsen for ligeløn mellem mænd og kvinder fra den 1. juli 2002, men først når beskæftigelsesministeren har besluttet, at de pågældende bestemmelser i ligelønsloven skal træde i kraft.

Det fremgik af bemærkningerne, at indførelse af krav om kønsopdelt lønstatistik efter regeringens opfattelse ikke var det mest hensigtsmæssige på nuværende tidspunkt, når det gjaldt om at begrænse lønforskelle mellem kvinder og mænd.

Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og KRF) mod 46 (S, SF, RV og EL).
Partiernes ordførere
Flemming Oppfeldt (V), Mette Frederiksen (S), Bent Bøgsted (DF), Lars Barfoed (KF), Ole Sohn (SF), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)