L 59 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v. og lov om forskellige forbrugsafgifter og om ophævelse af lov om visse miljøafgifter.

(Miljøbaserede afgiftssatser m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Titel ændret 12/12 2000 fra: Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v. og andre afgiftslove. (Miljøbaserede afgiftssatser m.v.).

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ændrer den vægtbaserede emballageafgift, således at afgiftssatserne fastsættes på grundlag af et miljøbaseret indeks. Afgiften af engangsservice overføres til emballageafgiftsloven og ændres fra en værdibaseret afgift til en vægtbaseret afgift. Engangsservice til erhvervsmæssig brug bliver omfattet af afgiften. Afgiften af pvc-folier til levnedsmidler overføres til emballageafgiftsloven, og afgiftssatsen hæves. Bagatelgrænsen for emballageafgiften hæves.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at baggrunden for lovforslaget var et forslag fra Miljøstyrelsen om et egentligt miljøindeks for emballager.

Som led i udmøntningen af finanslovaftalen for 2001 mellem regeringen, SF, CD og EL blev afgiften af engangsservice ved vedtagelsen af et ændringsforslag til anden behandling hævet i forhold det oprindelig foreslåede.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 49 (V, KF, DF, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard UP)); 5 (CD) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Sandy Brinck (S), Mariann Fischer Boel (V), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Vibeke Peschardt (RV), Kristian Thulesen Dahl (DF), Sonja Albrink (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF), Frank Aaen (EL) og Kim Behnke (FRI)