L 190 Forslag til lov om ændring af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Af: Arbejdsminister Ove Hygum ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven præciserer, at den gældende lov som hovedregel finder anvendelse på enhver overdragelse, men at offentlige administrative myndigheder m.v. ikke er omfattet af loven.

Der indføres regler om en erhververs tiltræden af en overenskomst, og der sker en afklaring af det fagretlige systems kompetence og forhandlingsretten i tilfælde af virksomhedsoverdragelse.

En overgang til konkurs er ikke omfattet af loven, mens
et konkursbos videresalg af en virksomhed er omfattet.
Dette fremgår af den nye § 4 a.

Lovforslaget gennemførte Rådets direktiv 98/50/EF af 29. juni 1998 om ændring af direktiv 77/187/EØF om tilnærmelse af medlemstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter. Direktivet er et minimumsdirektiv, og formuleringen af § 4 a indeholdt bestemmelser, der gik videre end direktivet.

Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (S, SF, DF, RV og EL) mod 40 (V, KF, CD, KRF, Mogens Andreasen (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Jens Vibjerg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Klaus Kjær (DF), Jette Gottlieb (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)