L 174 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Afgørelse om pålæggelse af standsnings- og parkeringsafgift).

Af: Trafikminister Jacob Buksti (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ophæver kravet om partshøring i sager om standsnings- og parkeringsafgifter.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at kommunerne og politiet i deres hidtidige praksis i forbindelse med pålæggelse af standsnings- og parkeringsafgifter ikke havde foretaget den partshøring, som kræves ifølge forvaltningsloven. Da der var tale om et meget stort antal ukomplicerede sager, ønskede regeringen denne hidtidige, enkle praksis videreført.

Lovforslaget vedtaget med 100 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL, KRF og Thorkild B. Fransgaard (UP)) mod 6 (DF).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Erik Jacobsen (V), Kaj Ikast (KF), Kaj Stillinger (SF), Vibeke Peschardt (RV), Klaus Kjær (DF), Arne Melchior (CD), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Søren Kolstrup (EL)