L 106 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligningen af indkomstskat til staten, lov om beskatningen af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v.

(Konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.).

Af: Arbejdsminister Ove Hygum ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indeholder konsekvensrettelser i sprogbrug og begreber som følge af den lovgivning, der er trådt i kraft den 1. januar 2001 vedrørende voksen- og efteruddannelse.

Det fremgik af den skriftlige fremsættelse, at lovforslaget ikke havde noget egentligt selvstændigt indhold, men kun var af rent teknisk karakter.

Lovforslaget vedtaget med 62 stemmer (S, SF, CD, RV, EL KRF og FRI) mod 8 (DF og Mogens Andreasen (UP)); 32 (V og KF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Jens Vibjerg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Annette Jørgensen (DF), Isminur Lone Yalcinkaya (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Jette Gottlieb (EL)