L 262 Forslag til lov om ændring af færdselsloven.

(Bødefastsættelse).

Af: Trafikminister Jacob Buksti (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ændrer bødefastsættelsen på færdselslovens område efter følgende retningslinjer:

- Som hovedregel indføres en minimumsbøde på 500 kr.,
- antallet af bødepositioner reduceres,
- bøder for flere overtrædelser sammenlægges uden reduktion, og
- praksis med hensyn til bødestørrelsen i gentagelsestilfælde ændres.

Ifølge bemærkningerne var lovforslaget et led i udmøntningen af aftalen om politiet (Initiativer i en ny flerårsaftale for politiet), der blev indgået af regeringen, SF, CD, V og K som led i finanslovforhandlingerne.

Forslaget byggede endvidere på Rigsadvokatens redegørelse af 9. februar 2000 om en nyordning og forenkling af bødefastsættelsen på færdselslovens område.

Lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (S, V, KF, CD, RV og FRI) mod 13 (DF, EL og KRF); 8 (SF) stemte hverken for eller imod).
Partiernes ordførere
Erling Christensen (S), Erik Jacobsen (V), Svend Aage Fauerholdt (DF), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Arne Melchior (CD), Søren Kolstrup (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)