Efter 1.beh henvist til Det Politisk-Økonomiske Udvalg (PØU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven medfører, at princippet om, at offentlige myndigheder skal arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning (mainstreaming-princippet), lovfæstes.

Desuden medfører loven, at ministeren for ligestilling gives hjemmel til at udstede regler, der på alle ministerområder etablerer mulighed for at iværksætte særlige foranstaltninger til fremme af lige muligheder. Der indføres pligt for statslige institutioner og virksomheder til hvert andet år at udarbejde en redegørelse for ligestilling.

Ved udpegning af personer til udvalgs- og bestyrelsesposter i institutioner, som hovedsagelig er offentligt ejede eller finansierede, indføres krav om, at sammensætningen skal være afbalanceret.

Loven medfører en ny organisering af ligestillingsarbejdet. Ligestillingsrådet nedlægges, og i stedet oprettes Videnscenter for Ligestilling med et tilknyttet debatforum. Videnscenterets opgaver er at indsamle og videreformidle viden samt at skabe debat på
ligestillingsområdet.

Endelig medfører loven, at der i en 2-årig forsøgsperiode etableres et Ligestillingsnævn, som kan behandle sager om overtrædelse af loven og visse sager om forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget blev fremsat med udgangspunkt i Folketingets vedtagelse den 18. maj 1999 (V 87). Lovforslaget gennemførte endvidere en række internationale resolutioner og anbefalinger, som Danmark har tilsluttet sig, i dansk ret.

Endelig indeholdt lovforslaget regler, der implementerede Rådets direktiv 97/80 EF om bevisbyrden i sager om forskelsbehandling på grund af køn.

Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (S, Helga Moos (V), SF, CD, RV, EL og KRF) mod 41 (V, DF og FRI); 11 (KF og Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod.