Beh sammen: L 145 og L 146.

Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Retsudvalget (REU).

Straffuldbyrdelsesloven betyder, at de indsattes rettigheder og pligter nu er fastsat ved lov mod tidligere administrative forskrifter. Lovreguleringen indeholder følgende hovedelementer:

- En afgrænsning af anvendelsesområdet, således at loven finder anvendelse på fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme, samfundstjeneste og forvaring. Denne afgrænsning indebærer, at hæftestraffen afskaffes.

- Valg af afsoningsinstitution, herunder kriterierne for anbringelse i henholdvis åbent og lukket fængsel.

- De indsattes rettigheder og pligter under opholdet i institutionerne, f.eks. med hensyn til medindflydelse, arbejde og uddannelse.

- De indsattes muligheder for kontakt til samfundet udenfor, f.eks. ved besøg, brevveksling og kontakt med medier.

- Fremgangsmåden ved tvangsindgreb som f.eks. undersøgelser, fingeraftryk, disciplinærstraf m.v.

- Spørgsmål vedrørende løsladelsen, herunder tilsyn m.v. af kriminalforsorgen.

- Adgangen for de indsatte til domstolsprøvelse af visse indgribende afgørelser, f.eks. nægtelse af prøvesløsladelse, konfiskation m.v.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget havde til hensigt at indføre en samlet lovregulering af fuldbyrdelse af straf. De hidtil gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse fandtes for størstedelens vedkommende i administrative forskrifter.

Lovforslagene byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1355/1998 om en lov om fuldbyrdelse af straf samt betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse.

I forbindelse med andenbehandlingen blev der vedtaget et ændringsforslag stillet af justitsministeren. Ændringsforslaget indsatte en revisionsbestemmelse i loven, således at regeringen skal fremsætte forslag til revision af loven i folketingsåret 2011-12.

Se også omtalen af L 146 nedenfor.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV, EL og KRF) mod 51 (V, KF, DF, CD, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).