L 132 Forslag til lov om ændring af retsafgiftsloven og pasloven.

(Forhøjelse af afgiften for borgerlige domssager og for udstedelse af pas til voksne).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven forhøjer retsafgiften for borgerlige domssager fra 1 pct. til 2 pct. for den del af sagsværdien, som overstiger 6.000 kr. Endvidere forhøjer loven betalingen for udstedelse af pas fra 400 kr. til 600 kr.

Forhøjelserne forventes at medføre en øget indtægt på tilsammen ca. 200 mio. kr. årligt.

Lovforslaget var et led i aftalerne omkring forslaget til finanslov for 2000.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, CD og RV) mod 55 (V, KF, DF, EL, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Egil Møller (DF), Helge Adam Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Søndergaard (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)