L 130 Forslag til lov om ændring af lov om almen voksenuddannelse og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

(Udbud og centerstruktur, økonomistyring af voksenuddannelsescentre, deltagerbetaling m.v.).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indebærer,

- at uddannelsesretten til almen voksenuddannelse præciseres,

- at det præciseres, at det enkelte amtsråd skal tilrettelægge centerstrukturen på voksenuddannelsesområdet således, at det sikres, at udbudforpligtelsen opfyldes i overensstemmelse med efterspørgselsbehovet, og at undervisningen tilbydes inden for en rimelig geografisk afstand, samt

- at der indføres en differentieret deltagerbetaling for almen voksenuddannelse og studieforberedende enkeltfagsundervisning. Baggrund:

Lovforslaget var en opfølgning på aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999 om amternes økonomi i 2000, herunder den økonomiske styring af voksenuddannelsescentre, og tilsigtede en bedre økonomistyring og kvalificering af efterspørgslen på voksenuddannelsesområdet.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF og FRI) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Helga Moos (V), Christian H. Hansen (DF), Knud Erik Kirkegaard (KF), Aage Frandsen (SF), Henrik Svane (RV), Søren Kolstrup (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Tom Behnke (FRI)