L 73 Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse.

(Helhedsorienteret byfornyelse og aftalt boligforbedring).

Af: By- og boligminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med lovforslaget ændres fordelingen af midlerne til aftalt boligforbedring fra »først til mølle«-princippet til en behovsbestemt fordeling. Tilsvarende ændres fordelingen af midler til helhedsorienteret byfornyelse.

Ændringen har baggrund i erfaringerne med den første fordeling af midler til aftalt boligforbedring, hvor »først til mølle«-princippet medførte en uhensigtsmæssig fordeling.

Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF) mod 2 (FP).
Partiernes ordførere
Jytte Wittrock (S), Rikke Hvilshøj (V), Jens Heimburger (KF), Aase D. Madsen (DF), Pernille Frahm (SF), Dorit Myltoft (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Keld Albrechtsen (EL), Kim Behnke (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)