L 23 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om orlov, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om kommunal aktivering og lov om aktiv socialpolitik.

(Etableringsydelse, dimittender, orlov til ledige, deltagerbetaling på AMU, igangsætningsydelse m.v.).

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Delt
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Lovf delt 12/12 97 i: L 23 A og L 23 B.

Lovforslaget indeholdt en række justeringer i arbejdsmarkedspolitikken, herunder afskaffelse af etableringsydelsen, stramning af rådighedsreglerne, fastsættelse af dimittendsatsen til 82 pct. i hele ydelsesperioden, begrænsning i lediges ret til uddannelsesorlov og en ophævelse af deltagerbetalingen på AMU-kurser.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Ulla Tørnæs (V), Bendt Bendtsen (KF), Aage Frandsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Annette Just (FP), Jette Gottlieb (EL) og Poul Nødgaard (DF)