L 225 Forslag til lov om krigsforsikring af skibe.

Af: Erhvervsminister Jan Trøjborg (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver erhvervsministeren bemyndigelse til at ophæve lov om danske skibes forsikring mod krigsfare helt eller delvis samt at etablere et Krigsforsikringsinstitut, hvis udgifter til erstatning for skader og administration skal dækkes af staten og rederne i fællesskab.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med forslaget var en privatisering af den del af den nuværende krigsforsikringsordning, som i realiteten omfatter fredstid. Den lovmæssige forsikringsdækning skulle dermed begrænses til skader, som var opstået som følge af krig mellem Danmark og en fremmed magt eller en stormagtskrig. Dækning af skader, som var opstået under andre former for krigslignende tilstande, skulle dækkes ved privat tegnede forsikringer.

Lovforslaget skulle i øvrigt ses i sammenhæng med finansloven for 1997.

Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (S, SF, RV, FP, EL, CD og DF); 45 (V og KF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Kai Dige Bach (KF), Tommy Dinesen (SF), Ulla Solvang (RV), Annette Just (FP) og Frank Aaen (EL)