L 182 Forslag til lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven giver lønmodtagere i fællesskabsvirksomheder og -koncerner mulighed for at få information og blive hørt om spørgsmål, der har betydning for virksomhedens ansatte i flere lande. Dette kan ske enten ved oprettelse af europæiske samarbejdsudvalg eller ved indførelse af en anden informations- og høringsprocedure efter nærmere angivne regler.

Loven finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv aftale eller overenskomst indeholder forpligtelser og rettigheder, der svarer til bestemmelserne i det direktiv, som loven gennemfører.

Lovens regler finder endvidere kun anvendelse i tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed mellem ledelsen og lønmodtagerrepræsentanterne om formen for samarbejdet.

Lovforslaget implementerede Rådets direktiv nr. 94/95/EF.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP og DF)
Partiernes ordførere
Peder Sass (S), Charlotte Antonsen (V), Henriette Kjær (KF), Elisabeth Arnold (RV), Frank Aaen (EL) og Annette Just (FP)