L 105 Forslag til lov om ændring af lov om privat byfornyelse og lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

(Grøn positivliste, kommunal rådgivningstjeneste og aftalekompetence for beboerrepræsentanter m.v.).

Af: Boligminister Ole Løvig Simonsen (S)
Samling: 1995-96
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven gør ordningen vedrørende tilskud til privat byfornyelse permanent og indebærer desuden,

- at der udarbejdes en grøn positivliste,

- at der med statsrefusion kan oprettes kommunale rådgivningstjenester,

- at lejernes forhandlingsmuligheder styrkes gennem partsrådgivning, og

- at beboerrepræsentanternes rolle i den private byfornyelse styrkes.

Den hidtidige lov om privat byfornyelse havde karakter af en forsøgsordning og udløb den 31. december 1995. Regeringen ønskede at videreføre ordningen, fordi den virker forebyggende, er ubureaukratisk og bygger på frivillige aftaler mellem ejer og lejer.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, V, KF, RV, FP, CD og DF) mod 15 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Jens Hald (V), John Vinther (KF), Villy Søvndal (SF), Keld Albrechtsen (EL) og Tom Behnke (FP)