Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).
Lovforslaget indebar en revision af den hidtidige ombudsmandslov.
Den væsentligste ændring var, at skellet i den hidtidige ombudsmandslov mellem statsforvaltningen og kommunerne blev ophævet, men dog bibeholdt den hidtidige bestemmelse om, at Ombudsmanden ved udøvelsen af sine beføjelser skal tage hensyn til de særlige vilkår, hvorunder det kommunale styre virker.
Videre blev der foreslået indført en ny regel, hvorefter Ombudsmanden ikke behandler klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private (såkaldte tvistnævn), selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning.
Desuden foresloges en bestemmelse, hvorefter domstolene efter påstand herom fra Ombudsmanden kan afvise civile søgsmål, der er anlagt mod Ombudsmanden i anledning af afgørelser, udtalelser m.v.
Ved lovforslaget blev Ombudsmandens virksomhed afgrænset til at gælde »alle dele af den offentlige forvaltning«, og også organer som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommuner m.v. var derfor omfattet.
Lovforslaget indebar herudover bl.a en ændring af ombudsmandsembedet fra at være en kontrollant af enkeltpersoner til en kontrolinstans af myndigheder. Hertil kom en række mindre ændringer, bl.a. af teknisk art, og en række bestemmelser fra den nugældende ombudsmandsinstruks, som mere naturligt hører hjemme i loven, var medtaget i lovforslaget.
Folketinget nedsatte i 1992 et sagkyndigt udvalg, der skulle overveje ændringer i ombudsmandsloven. Dette skete efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg, og det sagkyndige udvalgs gennemgang af ombudsmandsloven tog udgangspunkt i et notat om eventuel revision af ombudsmandsloven, som Folketingets Ombudsmand sendte til Retsudvalget i maj 1990.
Det sagkyndige udvalgs betænkning (nr. 1272/1994) indeholdt forslag til en helt ny ombudsmandslov med bemærkninger, og lovforslaget byggede herpå.
Det blev i den skriftlige fremsættelsestale fremhævet, at Præsidiets medlemmer (der var forslagsstillere) ikke i forbindelse med fremsættelsen havde taget politisk stilling til lovforslaget eller dets enkelte dele.
I bemærkningerne til lovforslaget var det begrundet, hvorfor lovforslaget ikke indeholdt forslag om bestemmelser på en række områder, der havde været drøftet i det sagkyndige udvalg.
Retsudvalget afgav en beretning over lovforslaget, hvori man indkredsede en række punkter, hvor udvalget eller et stort flertal var enige, eller hvor man var enige om, at problemkredsen skulle belyses yderligere.