L 230 Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Af: Arbejdsminister Jytte Andersen (S)
Samling: 1993-94 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (ATP og LD) får mulighed for at placere 35 pct. af deres midler i aktier og dermed ligestillede aktiver mod hidtil 25 pct. Desuden hæves den hidtidige grænse for, hvor stor en procent af fondens midler hver af fondene må anbringe i en enkelt virksomhed, fra 2 til 3. Placeringen af midler ud over de 2 pct. er dog begrænset til kun at kunne foretages i børsnoterede virksomheder med en egenkapital på over 250 mio. kr.

Med lovforslaget ønskede regeringen at styrke virksomhedernes adgang til langfristet og risikovillig egenkapital og dermed fremme fornyelse og konkurrencekraft i dansk erhvervsliv.

Lovforslaget vedtaget med 73 stemmer (S, SF, CD, RV og KRF) mod 49 (KF, V og FP).
Partiernes ordførere
Poul Erik Dyrlund (S), Charlotte Antonsen (V), Per Stig Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Poul Nødgaard (FP), Inger Marie Bruun-Vierø (RV) og Ole M. Nielsen (KrF)