L 83 Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Ret til at modtage tilskud til køb af hjemmehjælpstimer).

Af: Socialminister Else Winther Andersen (V)
Samling: 1992-93
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).
Optaget 15/4 93 FF 8258 af Sociealudvalget (SOU)

Lovforslaget foreslog følgende ændringer af bistandslovens regler om hjemmehjælp:

- Indførelse af ret for personer, der af kommunalbestyrelsen var tildelt varig hjemmehjælp, til frit valg af leverandør. Herved ville borgeren få ret til at efterspørge hjemmehjælpen hos private eller hos andre kommuner.

- Indførelse af ret for kommunerne til mod fuld betaling fra modtageren at yde hjemmehjælp ud over det, de var forpligtede til.

- Udbetaling af tilskuddet i form af ydelsesbeviser. På disse skulle typen af serviceydelserne og den økonomiske værdi være angivet, således at beviserne kunne anvendes som betaling.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det skulle medvirke til at styrke ældre og handicappedes selvbestemmelse og indflydelse på deres egen situation. Herudover sigtede forslaget mod en større effektivisering og serviceorientering, idet det offentlige system blev suppleret med markedsmekanismer.

Efter regeringsskiftet blev lovforslaget taget tilbage af den nye socialminister, men optaget af Pia Christmas-Møller (KF) og Eva Kjer Hansen (V).
Tilbagetaget 11/2 93 FF 5440.
Optaget af Pia Christmas-Møller (KF) og Eva Kjer Hansen (V) 11/2 93 FF 5440.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Eva Kjer Hansen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Tom Behnke (FP), Lone Dybkjær (RV) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)